Mig og min træning: Matti Breschel

I temaserien ”Mig og min træning” har vi denne gang talt med en af dansk cykelsports største profiler, Matti Breschel, som i 2016 tørner ud for World Tour holdet Cannondale-Garmin.

”Så lå man jo der og bildte sig selv ind, at man var Ugromov og Berzin og hva’ faen de ellers hed.”

Matti Breschel har gennem en årrække haft base i den toscanske by Lucca, ligesom en række andre danske ryttere. I øjeblikket træner han blandt andet med Chris Anker Sørensen, Sebastian Lander og britiske Andy Fenn. Men det er efterhånden 20 år siden, han første gang stiftede bekendtskab med cykelsporten.

”Det startede tilbage i 1995, som 11-årig, tror jeg. Der begyndte jeg at vise lidt interesse for det. Da Bjarne han blev 3’er i Tour de France. Så startede det jo lidt der. Og så genoptog min far (Tom Breschel, red.) sin karriere, efter han havde holdt en del års pause. Han søgte licens og jeg fandt noget af hans gamle cykeltøj frem og lå og trænede stort set hver dag. For ligesom at overbevise min far om, at jeg skulle have licens og køre rigtigt.”

Licens

Licensen lod dog vente på sig, da farmand ikke mente sønnike var helt klar endnu. Så mens Riis vandt Touren i Frankrig var cykling stadig ikke helt så alvorligt for unge Breschel.

”Året efter kørte jeg noget der hed ”De unges cykelløb”, som Politiken vist nok arrangerede. Fordi jeg fik ikke lov til at køre licens for min far i 1996. Han ville gerne lige se mig an og se hvordan, hvis nu det var jeg fik røv og sådan noget, om jeg så mistede lysten. Det år trænede jeg kun med nogle kammerater, der ligesom mig havde set Bjarne køre stærkt. Så lå man jo der og bildte sig selv ind, at man var Ugromov og Berzin og hvad faen de ellers hed.”

”Men i 1997 søgte jeg så licens og startede i Køge Cykel Ring. Og så har det jo sådan altid været min far, som har hjulpet mig. Han sagde allerede til at starte med, at hvis det var jeg skulle køre cykelløb og han skulle hjælpe mig, så skulle jeg også gøre det 100%. Så det blev forholdsvis seriøst ret tidligt. Og så lå jeg og kørte med ham og en gruppe med nogle af Køge-rytterne og så Næstved-drengene med Martin Kryger, Lars Pingel og Jesper Skibby, som jo flyttede hjem til Danmark der. Og så var der alle de der fra Køge med Michael Steen Nielsen, som også kørte for Team home Jack & Jones senere hen.”

Bidt af cykling

Og det skulle hurtigt vise sig, at Tom Breschel ikke behøvede bekymre sig synderligt om, hvorvidt hans søn ville få smag for cykelsporten. Matti beskriver her sin passion for cykelsporten på smukkeste vis.

”Allerede efter mit første cykelløb i Holstebro, en rimelig kold forårsdag i 1997, der var jeg bare bidt altså. Der var jeg totalt hooked. Så var det sgu det jeg havde i tankerne. Og jeg droppede alle andre sportsgrene, som man jo så dyrkede, da man var yngre, ikke. Fodbold og karate og bordtennis og alt muligt pis. Det lagde jeg på hylden og så fokuserede jeg 100% på cykelsporten. Og drømte selvfølgelig om at blive professionel og alt det der.”

Men selv med drømmen om en fremtidig professionel karriere, var selve træningen stadig ikke sat i system, som den skulle blive sidenhen.

”Jeg trænede selvfølgelig ikke lige så langt overhovedet, som jeg gør i dag. Men jeg tror sgu jeg trænede næsten dobbelt så langt som alle de andre. Altså her snakker vi så 50 km i stedet for 25. Fordi jeg kørte med min far, og lod mig rive med, når man lå og kørte med nogen af de der professionelle og semi-professionelle. Men selvom jeg tog min sport seriøst fra starten, så var det jo mest bare leg dengang, et eller andet sted. Det var vigtigt at man havde det sjovt og det ikke blev alt for struktureret. Men altså, man kørte jo løb om søndagen, måske holdt man fri om mandagen og så en lidt længere tur onsdag og torsdag, hvor man trænede igennem og gik til den og derefter nedtrapning et par dage frem mod konkurrence.”

Struktur

”Da jeg blev sidste års ungdomsrytter, U/16 eller hvad det hedder i dag, blev selve træningen mere struktureret. Vi lavede et hold i Køge, hvor vi fik de to Finnerup-drenge, Andreas og Christian med. Vi fik alle sammen ens cykler og fik noget nyt cykeltøj og der var en servicevogn og en træner tilknyttet. Vores mål var at vinde DM i holdløb. Det var vel egentlig det første rigtige ungdomsteam, der var set i mange år. Så det var ret seriøst, med strukturerede træningsprogrammer og træningslejre.”

”Og nogle af de træningsprincipper, som min far og vores træner, Jørgen Nielsen, brugte, det var næsten det samme som det vi ligger og træner i dag. Nu hedder det bare noget andet. Der var ikke rigtig sat navn på de forskellige intervaller og så kan det godt være, det mest af alt handlede om, at komme ud og teste sig selv. Der er man nok blevet lidt mere påpasselig i dag. Man er blevet ældre og kender sin krop bedre. Dengang var det benhårdt. Hvis man havde ondt i benene eller var småsyg, så var det bare ud. Det skulle køres væk. Der er man nok blevet lidt klogere i dag.”

Matti Breschel blev senere en del af det måske mest succesfulde talenthold, man har set i Danmark, Team PH, med blandt andet Anders Lund og Mads Christensen.

”Vi var også gode til at pace hinanden. Måske især senere hen på Team PH. Hvis f.eks. Anders kørte pissestærkt og Mads havde sat os alle sammen til vægs på en eller anden stigning, jamen så ville man jo gerne gøre det bedre. Der handlede det næsten om, til træning, bare at være den bedste. Der var rigtig meget forhjulslir. Det var der.”

”Ja, det var helt åndssvagt nogen gange. Jeg tror vi havde nogle træninger, hvor vi var ude og køre i 8-9 timer, effektiv træning. Vi startede tidligt og kom hjem, da solen nærmest var gået ned. Det var jo helt sindssygt, det var dybt godnat. Men altså, vi kunne jo mærke det. Vi kunne mærke, vi blev bedre. Og vi var nogle af verdens bedste juniorer dengang. Det var os og Rabobank, som styrede det, når vi var ude og køre internationale løb. Og vi sad stort set på det hele hjemme i Danmark, hvor vi kørte lige op med de bedste A-ryttere.”

Moderne tider

”Nu er der jo gået meget tal og grafer i det. Det er også et godt værktøj, at bruge sin watt-måler, hvor du kan gå ind og se på de forskellige filer om du er træt, om du er i god form eller om du føler dig i god form, men ikke kører særlig stærkt. Den lyver aldrig, den der. Men jeg har aldrig rigtig været stor tilhænger af det. Jeg kører stadig efter de samme principper, som da jeg var U/23-rytter. Og hver gang jeg prøver noget nyt, så synes jeg ikke rigtig, det spiller. Jeg vender altid tilbage til det gamle.”

”Der er kommet en masse nye ting, en masse nye tiltag i cykelsporten, når man snakker træning og diæter og alle de ting der. Men når jeg tænker over det, så er det lidt de samme træningsprincipper, som dem Rolf introducerede mig for, og som var dem han havde trænet med under Cecchini.”

Spørger man Matti Breschel om han har nogle gode råd til en helt almindelig, dansk motionsrytter, siger han:

”Har man et fuldtidsarbejde skal man ikke stresse over at komme ud og ligge og tonse mange kilometer, fordi man har brug for det. Hellere få gjort arbejdsdagen færdig og så tro på, at det man laver, det træningsprogram man kører efter, er det rigtige. Og dermed kan gøres mere tidseffektivt. Et godt råd kan også være at fokusere på styrketræningen henover vinteren. I stedet for at gå ud og køre i 4 grader og regnvejr, så tag en tur i træningscentret og løft nogle vægte. Og kombinér det eventuelt med nogle korte intervaller på en hometrainer. Jeg kan selv mærke, at hvis ikke jeg får kørt mine intervaller i vinterpausen, så føler jeg mig bagud og har sværere ved at yde mit bedste ved sæsonstarten.”

Intervaller

”Vores vinterperiode er selvfølgelig også kortere end den er hjemme i Danmark. De år hvor jeg har taget tre ugers til en måneds pause uden cykel, der har jeg bare haft alt, alt for svært ved at komme i gang igen. Jeg kan egentlig bedre lide at parkere cyklen i to uger og så starte styrketræningen op og begynde at løbe. Og så få noget pulstræning ved hjælp af det. Og når så man starter op igen på cyklen, så kommer det helt af sig selv, det med intervallerne, specielt hernede.”

”Jeg kan ikke finde ud af at rulle op ad en stigning, pulsen den farer op. Men det har selvfølgelig også noget at gøre med min vægt og at jeg ikke er nogen klatrer. Jeg ryger hurtigt op i det felt man kalder medium, hver gang der er en stigning eller et bjerg. Ikke fordi jeg planlægger noget eller kalder intervallerne for noget specielt. Men jeg sørger for lige at komme op, ikke i det røde felt, men lige får pulsen op. Og så bare have det sjovt med det. Jeg kan slet ikke det der med at køre op og ned ad den samme stigning, det er vildt uinspirerende, så der vil jeg hellere ud og køre en stor runde. Og hvis ikke stigningen lige passer til intervallet, jamen så er det bare ærgerligt, altså.”

Ny sæson, nyt hold, ny træner

En ny sæson står for døren og denne gang også et helt nyt hold for Matti Breschel. Og dermed også en ny træner.

”Lige nu har jeg en træner der hedder Sebastian Weber. Det er meget nyt. Han er tilknyttet Cannondale-Garmin og han er blandt andet også personlig træner for Tony Martin. De har vist haft et samarbejde i mange år, for jeg tror også at Weber var på HighRoad i sin tid. I år har jeg haft Bobby Julich i den første periode af sæsonen, indtil han røg ud inden da havde jeg Guiseppe Toni også kaldet ”Pino”. Han var sådan lidt Cecchinis lærling i sin tid. Han bor her i Lucca.”

Matti Breschel starter sæsonen 2016 med løbsserien på Mallorca, men skal til gengæld ikke køre de to semiforårsklassikere Het Nieuwsblad og Kuurne-Bruxelles-Kuurne.

”Efter Mallorca kører jeg Valencia, der har været aflyst et par år. Ja, jeg har faktisk aldrig kørt det før. Og så tager jeg på højdetræningslejr inden klassikerne, hvilket jeg heller aldrig har prøvet før, så det er jeg lidt spændt på. Jeg er stor tilhænger af højdetræningslejre, jeg er altid kommet stærkt tilbage fra dem, de gange jeg har prøvet det. Så jeg glæder mig til at se, om det kan gøre mig stærkere til klassikersæsonen i år.”

Skal du også være i form til forårsklassikerne? Eller har du et eller flere mål i 2016, du skal træne dig op til, så læs mere om hvad OOB Cyclings personlige, online træningsprogrammer kan gøre for dig ved at klikke her.

Du kan også melde dig ind i OOB Cycling Club. Melder du dig ind inden 31/12 sparer du 500 kroner i forhold til 2016 prisen. Næste år er der bl.a. gratis adgang til 4 workshops med cheftræner Brian Vandborg og Kim Plesner fra Veloropa. Klik her og læs mere.

Facebook Twitter Google+ LinkedIn
Aleksandar
Aleksandar Sørensen-Markovic er stifter og ejer af OOB life. Aleksandar er tidligere professionel triatlet og har top 10 resultater i internationale Ironman stævner bag sig. Han har de seneste 8 år trænet mange hundrede personer, fra nybegyndere til elite atleter.