TRIATLONSTÆVNESTRATEGI – INPUT VS. OUTPUT

Som trænere får vi op til de store stævnedage ofte spørgsmål som “Hvilken hastighed tror du jeg kan holde på cyklen?” eller “Hvad tror du min samlede tid bliver.
Bestemt helt fair spørgsmål, og i princippet kunne vi jo godt give et fint skud fra hoften, baseret på tests, tidligere stævner og generel indsigt i atletens form og erfaring.

Dog er vores råd i højere grad at fokusere på de faktorer i stævnet, som du selv kan kontrollere. De tre hovedfaktorer der er vigtige at fokusere på i et stævne er:

  • Målintensitet på cyklen – udtrykt i en gennemsnits puls eller watt
  • Målintensitet på løbet – udtrykt i pace (min/km)
  • Indtag før og under stævner

Disse tre faktorer kan vi kalde Input-siden af dit stævne og din succes i stævnet afhænger i meget høj grad af at du får disse tre faktorer til at spille rigtig sammen undervejs.
Naturligvis vil din svømning også have en indlfydelse på dit samlede resultat – men det er disse tre, der i højeste grad påvirker, hvorvidt du får et godt stævne samlet.

I OOB Life rådgiver vi vores atleter i, hvordan de børe agere ift. disse tre faktorer, baseret på atletens erfaring og form, gennemførte tests og naturligvis via løbende afprøvning undervejs i træningsforløbet.

Output-siden er faktorer som hastigheder og samlet tid for dit stævne – disse afhænger jo af en masse eksterne faktorer såsom vind og vejr, hvordan du lige har det på dagen og naturligvis at du får leveret rigtigt på de 3 parametre ovenfor.

Mange sætter sig et risikabelt mål om at f.eks. “køre 34 km/h i snit” og bliver stævnet så ramt af kraftig vind eller regn, vil man potentielt brænde for meget krudt af på cyklen for at opnå dette mål.

I ugerne op til stævnet bør du bruge mere energi på at få Input-siden rigtig, istedet for at tænke for meget på, hvad du nu i sidste ende kommer til at få som resultat.

Er du allerede OOB Life atlet har du en mulighed for at få din træner til at hjælpe med at vejlede omkring stævnestrategien. Dette vil helt sikkert hjælpe dig til at eksekvere et flot stævne, men selvom du ikke træner med os, så håber vi, at du vil overveje overstående til dit næste stævne!

Happy racing!

Facebook Twitter Google+ LinkedIn
Aleksandar
Aleksandar Sørensen-Markovic er stifter og ejer af OOB life. Aleksandar er tidligere professionel triatlet og har top 10 resultater i internationale Ironman stævner bag sig. Han har de seneste 8 år trænet mange hundrede personer, fra nybegyndere til elite atleter.