10 tips til race week før et stort stævne

Forberedelserne til årets lange stævner, både løb og i triatlon er rigtig godt i gang og rigtig mange har allerede været i ilden. Nu er vi netop gået ind i race week for KMD Ironman Copenhagen, så de sidste forberedelser skal gøres og her kommer et par tips til hvordan du holder hovedet koldt og får styr på alt inden den store dag.

Hos OOB life vi får en masse gode og relevante spørgsmål fra alle vores atleter op til et stævne og det er tydeligt at nervøsiteten er begyndt at melde sig. Det er vigtigt at huske på at du har gjort det store arbejde og at du ikke kan indhente eventuel forsømt træning fra tidligere.

Det er helt naturligt at man begynder at være lidt mere nervøs og spændt. Man har trænet hårdt og leveret en masse volumen og hårdt arbejde. Så det er jo helt naturligt at man har lidt nerver omkring, hvordan man skal forholde sig den sidste uges tid op til stævnet og ikke smide det hele på gulvet.

Her er lidt gode tips til at komme godt igennem de sidste par uger op til et stævne og og bliver topklar til den store dag.

  1. Få ekstra hvile hvis muligt – sov gerne lidt mere, kom op med fødderne og undgå hvis muligt for meget stress. I OOB life er vi store fans af en lur, siesta eller en morfar om man vil. Specielt i race week er det godt at tage sig nogle solide pauser i løbet af dagene og generelt ikke have for travlt, hverken med træning eller andet.
  2. Massage er rigtigt godt, måske bare een enkelt gang om ugen – det giver ro, og får musklerne afslappet og klar til at skyde igen. Det behøver ikke være en super pro massage. Måske kan man få sin bedre halvdel til at trykke lidt på de ømme muskler, man kan bruge en foam roller eller en massage bold let. Hos OOB Life arbejde vi sammen med Kaiser Sport & Ortopædi, som kan hjælpe med massage og fysioterapi op til et stævne.
  3. Spis sundt og godt – få godt med grøntsager, de nødvendige kulhydrater og protein. Vær samtidig ikke for bange for fedt. Du vil ret sikkert forbrænde det hele i de hårde ugers træning. Undgå gerne alkohol. Særligt i større mængder. Hos OOB life anbefaler vi jo ofte en god iskage i dagene op til stævner. Det virker og man bliver mægtig glad en god is! Vi anbefaler at du ikke spiser mørkt kød de sidste par dage, da kroppen ikke når at fordøje det.
  4. Brug de første par dage i ugen til at få styr på alt udstyr og få det afprøvet godt, så der ikke er nogle overraskelser i sidste øjeblik. Skift dæk og slanger på cyklen ca. 1 uge inden stævnet.
  5. Få også i god tid styr på din energiplan, hav det indkøbt du skal bruge osv. Få planen helt på plads og skriv det ned, så du kan slappe af omkring det
  6. Følg dit træningsprogram så godt som muligt. Undgå at gå i panik og overtræne. Lave mere end planlagt og blive nervøs for at du “ikke har fået gjort nok”. Hvis du har trænet med hele sæsonen, er du forberedt og skal nok blive klar, jf. Planen.
  7. Gennemgå din stævneplan, herunder hvad du vil gøre hvis du støder på forskellige udfordringer. Det kan være ved en punktering eller hvis du halvvejs inde i cyklingen er bagud i forhold til den tid du havde drømt om. Gennemgå hvordan du vil håndtere sådan nogle udfordringer, så du ikke tager dårlige beslutninger i kampens hede
  8. Lad generelt være med at tænke i tid. Din tid afhænger af mange faktorer, som fx vind. Tænk i stedet for i intensitet, og følg den intensitet du har planlagt på dagen.
  9. Få styr på skiftezonerne. Se på de kort som stævnet udleverer og hav et overblik oppe i dit hovede. Når du afleverer din cykel, så tag en gåtur igennem skiftezonen og gennemgå ruten du vil tage fra swim exit til din cykel og videre til cykel starten.
  10. Drop koffein de sidste par dage. Drik en god kop kaffe på stævne morgenen. Det kan desuden hjælpe dig med at komme på toilettet og få maven helt klar.

Men vigtigst af alt: Nyd den store dag. Du har trænet længe og hårdt for at være klar på dagen, du gjort det der skal til så en stor del af forberedelsen den sidste uge er også blot at nyde at det hele nu kulminerer.

Facebook Twitter Google+ LinkedIn
Aleksandar
Aleksandar Sørensen-Markovic er stifter og ejer af OOB life. Aleksandar er tidligere professionel triatlet og har top 10 resultater i internationale Ironman stævner bag sig. Han har de seneste 8 år trænet mange hundrede personer, fra nybegyndere til elite atleter.