Er du allergisk overfor pollen og træner du mod et stævne?

Foråret og sommeren er så småt over os. Det betyder, at de, som lider af pollenallergi, skal være ekstra opmærksomme.
Har du ikke tidligere trænet, som du gør nu, og lider du af pollenallerig, så vil du kunne opleve den kommende periode som meget udfordrende, hvis du ikke tager dig forholdsregler.

Lider du af pollenallergi, er de kommende uger typisk nogle, hvor du kan lide af træthed og generel utilpashed.

Lider du af pollenallerig, er almindeligt at opleve øget træthed, lav motivation. Flere oplever endvidere et dårligt humør, mens pollentallene er høje.

Der er desværre ikke så meget, du kan gøre ved det, men der er nogle forholdsregler, som kan gøre tingene lettere.

Træning i pollensæsonen

Her er en liste med gode tiltag der kan hjælpe dig igennem de kommende uger hvis du lider af pollen:

  • Accepter at pollen påvirker dig. Det værste, der sker, er, at du bliver sur over at være påvirket. Naturligvis er det ikke sjovt at opleve lav energi og andre pollenrelateret gener, men du kan ikke gøre så meget og accepter derfor, at du i disse uger kan være mærket. Det kan føles enormt frustrerende, men her er det værd at undgå panik og huske, at har du brugt flere uger på at komme i god form så forsvinder det ikke på et par uger.
  • Søg læge. Tjek med din læge, om du kan få hjælp.
  • Hold øje med dagens pollental og prøv så vidt muligt at planlægge din dag efter det. Er der høje pollental, gør du klogt i at søge at holde dig inde.
  • Gå ikke i panik, hvis din puls er høj i træning. Din form er ikke forsvundet, men din krop stresses af pollen, hvis du er allergiker. Det kan aflæses i højere end normal puls. Brug derfor også fornemmelse for intensitet når du træner. Således kan du stadig få trænet godt, men forvent, at dette kræver lidt ekstra hvile, før du er frisk igen.
  • Sov ekstra. Det er stressende for kroppen, når pollental er høje.
  • Skift tøj, når du har været ude. Vask dig ofte. Undgå at klø dig i dine øjne.
  • Brug solbriller, hvis du løber og cykler.

Happy training!

Facebook Twitter Google+ LinkedIn
Aleksandar
Aleksandar Sørensen-Markovic er stifter og ejer af OOB life. Aleksandar er tidligere professionel triatlet og har top 10 resultater i internationale Ironman stævner bag sig. Han har de seneste 8 år trænet mange hundrede personer, fra nybegyndere til elite atleter.