FERIE I SNEEN – SÅDAN FÅR DU DET BEDSTE UD AF DEN UNDER TRÆNING

Skisæsonen er så småt igang og sneen falder allerede godt mange steder i Europa.

Mange der træner mod triathlon eller løb, er ofte i tvivl om, hvordan de skal forholde sig ift. deres forestående skiferie.

Her er lidt tips til at få det bedste ud af det.

Først og fremmest – det vigtigste i en skiferie er jo FERIE.
Derfor:  Nyd din fortjente ferie – undgå stress over at du skal langt væk fra din cykel og måske ikke lige kan løbe.

Tager du helt fri fra din daglige træning, så undgå dårlig samvittighed – det er der alligevel ingen der bliver bedre af. Vurder sammen med din træner, hvordan du kan træne op til, evt. under og efter din ferie, samt om der er alternativ træning der kan være godt for dig undervejs.

Det er normalt ikke tilrådeligt at løbe- eller cykletræne, mens du er afsted på skiferie. Dels er det de færreste steder du reelt kan komme til at løbe eller cykle, men tillige står du med lange dage på ski eller snowboard allerede, hvorfor du vil være for træt til at træningen vil have en positiv effekt.

Til gengæld byder bjergene på mange andre gode alternativer der kan holde formen fint ved lige, hvis du har mod på det. Herunder finder du en række alternativer på skituren, som kan være nye, sjove og ganske udfordrende, mens du er afsted, som alternativ til alpin ski eller snowboard.:

  1. Langrend – mange danskere har stolte langrendstraditioner og tager troligt afsted i sneen år efter år. Det er ikke for sjov at de store danske tri-ikoner bruger langrend som effektiv vintertræning, for det er suveræn træning af både arme og ben.
  2. Randonee, telemark eller splitboarding. Lidt mere avanceret, krævende opad som nedad og man skal være relativt god på ski eller snowboard for at kaste sig ud i disse. Mange forbinder disse nicher med offpiste eller langt ude i lavine-risici områder, men faktisk kan man godt bruge disse alternativer på pisterne. Dvs. man kan mange steder godt gå op af pisterne for så at køre ned igen.  Ellers kan man ofte   (læs: skal) leje en bjergguide, der tager en mindre gruppe med på tur. Ekstremt udfordrende og ganske smukt, langt væk fra liftsystemer og pister.
  3. Vandring, snesko eller lettere alpin klatring – igen er en lokal guide oftest nødvendig, men her kan man også få nogle fantastiske oplevelser og måske bestige mindre toppe.
  4. Svømning – mange af de store skisportssteder har faktisk fine pool-faciliteter, så undersøg dette inden du tager afsted. Ellers tag dine strechcordz med – de virker også rigtigt godt og at lette at pakke.

Pas på med træthed og potentielle skader

Du vil sikkert opleve at du med din bedre form, kan klare lidt mere rent fysisk end du har kunnet hidtil.

Du er også blevet bedre til selv at vurdere din træthed, så brug dette på bjerget. En lang dag på ski eller snowboard på måske 7-8 timer gør dig stadig ganske træt, især i dine lår. Bak af inden du bliver for træt, da det er ofte her at skader opstår. Varm også gerne op med et par roligere ture fra morgenstunden, hvor sneen ofte kan været lidt iset.

En god regel er faktisk at undgå “skal vi lige have den sidste tur på dagen” – det bliver nemlig ofte den allersidste tur på turen, da man ofte lige skal være lidt ekstra kåd.

Husk at skader, selv mindre skader, kan betyde en længere pause i din træning, når du er hjemme igen.

God tur til alle der skal afsted – og nyd det alt det I kan.

Happy training

 

Facebook Twitter Google+ LinkedIn
Aleksandar
Aleksandar Sørensen-Markovic er stifter og ejer af OOB life. Aleksandar er tidligere professionel triatlet og har top 10 resultater i internationale Ironman stævner bag sig. Han har de seneste 8 år trænet mange hundrede personer, fra nybegyndere til elite atleter.