IRONMAN BLUES

Den forgange weekend, har været omdrejningspunkt for rigtig mange.
De har i lang tid forberedt sig mod KMD Ironman Copenhagen. Datoen, d. 24. august, har på en eller anden måde, været omdrejningspunkt for dem.

I perioden frem mod datoen, har meget af deres fritid og tankevirksomhed været fokuseret på denne dato, og netop derfor, kan perioden efter målet, være ganske vanskelig.

Det er almindeligt, at man bliver lidt nedtrykt, og mister motivation!

Denne tilstand er der mange der oplever, og derfor har den også navnet: ironman blues!

Hvorfor kan du opleve ironman blues?

En ironman er en sådan udfordring, at stævnet har fyldt rigtig meget hos de, som i søndags gennemgik fysiske anstrengelser.

Ikke blot har stævnet fyldt deres kalendere, men også deres bevidsthed har været optaget af udfordringen.

Derfor vil der i den kommende periode, komme et spørgsmål deltagerne vil skulle finde svaret på.

“Hvad skal jeg lave efter at have kørt ironman?”

Perioden efter en ironman

Her har jeg skitseret, hvordan, jeg har oplevet og observeret, en almindelig reaktion hos en ironman deltager.
Understående er særligt relevant for de, som har kørt deres første ironman.

Ugen efter stævnet, er præget af stor træthed, men også enorm glæde.
Din sofa elsker dig, og du elsker den.
Du spiser dårligt, og føler dig glad ved det.

Du skal være social ved diverse arrangementer, og du vil muligvis nyde alkohol i lidt større mængder, end hvad er fornuftigt. Forstå dog, at dette er ganske udemærket, og hvis du har disse behov, så betyder det, at det er noget du har savnet meget.

Hvis du har overgjort noget i en periode (fokus på sund kost etc), så vil det være almindeligt, at få en reaktion, der giver lyst til at gøre det modsatte.

Vigtigst af alt er balance, og derfor behøver du ikke, at se det som en dårlig ting, at du har det sådan, men du bør sikkert overveje, om du virkelig behøver være helt så uptight med din kost etc, som du måske har været. Når man træner til noget som ironman,  kan man let blive lettere fanatisk, og fanatisme i hver sin afskygning, er oftest en ret dårlig ting.

Brug derfor denne periode til at notere, om der er noget du har savnet, som du kan indarbejde i fremtidige træningsforløb.

Efter en uges tid, vil du begynde at føle, at du kunne træne en smule.

Præcis hvornår du er klar, kan være svært at sige, men tager du ud at træne, og oplever at du efter 30-45 min bliver meget træt/umotiveret, så er du ikke klar.

I denne periode, er det meget vigtigt, at være opmærksom på hvordan du har det efter træning.
Når du føler, at træning giver dig energi, og du kan mærke at du ikke får ømme/trætte muskler under træningen, så er du ved at være klar til at træne mere.
Respekter dog den mentale træthed stævnet kan give dig.

Hænger træning dig ud af halsen, så lad være med at tvinge dig selv i gang, men forstå, at denne reaktion skyldes du i en periode har overgjort træningen. Tillader du dig selv, at slappe af og træne lystbetonet, så bliver du frisk. Når du er frisk, vil du igen have lyst til at træne.

Du vil efter en uge også begynde, at mærke en tomhed i din træning, og højst sandsynligt have svært ved at motivere dig. Denne tomhed kan godt sprede sig til mere end blot din træning.

I denne periode skal du huske, at dette er en almindelig reaktion, og skyldes blandt andet at du har været “on a high” før, under og efter stævnet.

Det er MEGET sundt, at have denne periode, og i stedet for at være nedtrykt over det, så er det godt at sparre med din træner og træningskammerater om det – dette er en helt almindelig følelse.

Brug perioden til at finde du af hvad du gerne vil. Det er jo ikke nødvendigvis sikkert, at det at køre endnu en ironman, er det rigtige for dig.
Nogle gange kan det være fristende blot at finde et nyt mål hurtigt, men den langsigtet glæde findes oftest, hvis denne periode bruges til at blive helt afklaret med hvad man skal bruge sin fritid på.
Måske den rigtige udfordring for dig er, at køre endnu en ironman, men det kan også være et løbestævne, cykelstævne etc.

Når alt dette er sagt, så glem ej eller at være stolt af, at du har haft modet til at udfordre dig selv, forberede dig og til at gennemføre dit mål. Dette er essensen af ironman udfordringen, og det skal man altid tage sig tid til at være stolt af!

Efter 2-4 uger vil du kunne komme i gang med at kigge fremad og bruge de gode erfaringer du har gjort dig til at planlægge kommende fremtidige udfordringer – måske i sport eller indenfor noget andet. Mulighederne er mange, og de bliver altid bedst, hvis du stiller de nye udfordringer baseret på de erfaringer du har gjort dig!

Happy training!

Facebook Twitter Google+ LinkedIn
Aleksandar
Aleksandar Sørensen-Markovic er stifter og ejer af OOB life. Aleksandar er tidligere professionel triatlet og har top 10 resultater i internationale Ironman stævner bag sig. Han har de seneste 8 år trænet mange hundrede personer, fra nybegyndere til elite atleter.