Jacob Olsen – Debut til KMD IRONMAN Copenhagen 2018

Jacob Olsen havde debut på Ironman-distancen til KMD IRONMAN Copenhagen og her kan du få hele hans historie om selve dagen og træningen op til den store dag:

Jacob’s tider til KMD IRONMAN Copenhagen 2018

Svøm: 1:14:49
Cykling: 5:16:33
Løb: 3:48:31
Samlet: 10:27:58

Lad os starte med lidt om dig: Hvor gammel er du, hvor holder du til henne, familie, arbejde etc.

Mit navn er Jacob, og er 30 år gammel, jeg holder til i Søborg, hvor jeg bor sammen med min kæreste, som jeg har været sammen i 6 år. Jeg arbejder til daglig som tømrer, hvor der er rigeligt at se til i øjeblikket.

Hvor længe har du kørt tri?

Jeg prøvede min første Triathlon D. 15/8-2017, det var en 4:18:4 i København. Efter jeg fik padlet mig igennem svømningen, var resten bare en rus af lykke, hvor jeg kom igennem på en 1 time og 3 min. Derefter var jeg solgt og sagde jeg ville lave en ironman i 2018.

Hvornår startede du med OOB life?

Jeg startede op i februar, fordi jeg ikke havde styr på min træning, hvordan jeg skulle få min trænings pas klaret og få det tilpasset i min hverdag. Så kontaktede jeg OOB-life få at få hjælp og overskud med træningen.

Fortæl om dine forberedelser til KMD IRONMAN Copenhagen 2018 (udfordringer, hvad du havde regnet med af mål etc.)

Min forberedelser var at jeg ville lave Ironman Copenhagen i 2018. Da jeg meldte mig til, tænkte jeg, hvis jeg skal lave en hel ironman, så skal jeg da også kunne  lave en halv ironman, og Copenhagen Marathon plus halvmarathon, for hvis jeg skal lave en ironman, skal jeg også kunne det andet. Så jeg havde en masse del mål, som var med til at motivere mig og holde gejsten oppe. Så uden jeg vidste det, var jeg faktisk igang med big4.

Men alt var faktisk ikke ligetil, da mange af holdkammerater svømmer om morgenen, kunne jeg desværre ikke være med, da jeg møder kl. 06.00 om morgenen. Så primært efter arbejde måtte jeg svømme lige efter arbejde, for derefter at hoppe på cyklen eller løbeturen. Men det var blot et spørgsmål om prioritere og huske på at det mig selv som har meldt mig!, plus man føler et ansvar over for sin coach..

Hvad var dit eget mål for IM CPH 2018?

Mit første mål var blot at gennemføre, men da jeg kunne se at min form blev markant bedre og bedre, håbede jeg og troede på jeg kunne komme under 12 timer. Da jeg så kommer ind 1.5 time før er jo bare fuldstændig vanvittigt i mine øjne:)

Fortæl os om din dag

Da jeg vågnede tog jeg et bad, spiste min morgenmad, og begyndte så småt at mærke spændingen, vi kørte derud i god tid hvor jeg gjorde cyklen klar, fik styr på “madpakken”. Lige pludselig skulle jeg faktisk i vandet (svømningen var aldrig min favorit disciplin) startskuddet lød og jeg var i vandet, jeg gjorde som der stod i min vejledning fra mil coach, stille og roligt! Husk at nyd det, så svømningen var en kæmpe succes fra mig, jeg svømmede og nød det!!  Skiftezonen gik smertefrit, fandt min pose, af med våddragt, tørre fødderne, på med sokker og sko, og afsted, jeg havde aldrig følt mig så godt kørende, og havde lyst til at gi den fuld gas. Men som min coach sagde “hvis du tror du kan cykle hurtigere, bevis det på løbet” og den var rigtig god at havde i baghovedet, så jeg gav den gas, men ikke mere end jeg vidste jeg kunne holde! Så jeg nød turen!!

Så kom løbet, benene var lidt gummi de første kilometer, men derefter fandt jeg mit pace og gik i alle depoterne som aftalt! Så jeg havde en fest, efter 36-37 km. Var kroppen godt brugt, men vi fik kæmpet os i mål i samme pace som jeg startede.

Taget i betragtning af i maj måned løb jeg mit første Marathon på 3.35.. og 3 måneder senere løber jeg det kun 12 min langsommere hvor jeg først har svømmet og så cyklet 180 km, gør det bare til en ufattelig fed følelse..

Hvad er næste mål?

Mit næste mål er helt klart en ironman igen næste år, hvor det ved jeg ikke endnu, men jeg skal lave en halv ironman i marbella er planen i 2019..

Hvis der var nogle tilskuere i søndags som har fået blod på tanden og overvejer at tilmelde sig næste år, har du så nogle tips og råd du vil give videre?

Hvis jeg skulle give nogen gode råd, skulle det helt sikkert være at få sig en træner, er man ny i gamet ligesom mig, så kan det hele virke overskueligt, med det program jeg fik, var jeg aldrig i tvivl om hvordan og hvorledes man skal træne. Meget træning er ikke altid god træning, og det lærte jeg også en del af.

Mit primært tip er: stol på din træner, men stol endnu mere på dig selv, du kender din krop, Hvis du er igang med din ironman  eller en anden konkurrence og du Kan se du ikke kan holde målet, din puls løber løbsk, maveproblemer osv. så kig indad, og gå et trin ned af stien, for at arbejde sig tilbage på sporet og husk på hvorfor man valgte at gennemføre sin drøm!

Jeg havde en fest! Takket være OOB-life og alle de fantastiske mennesker omkring mig, som gjorde det muligt!

Facebook Twitter Google+ LinkedIn
Nikolaj
Nikolaj er marketingchef hos OOB life. Nikolaj har selv brugt OOB life til at træne op til Ironman, marathon og ultraløb. Hos OOB life har Nikolaj ansvaret for at vi får spredt god træning ud til så mange som muligt.