Vejen til Hawaii for Janette Dommer – Samlet AG #1 i 2018

I år var flere OOB’ere til start til IRONMAN World Championship på Hawaii. En af dem var Janette Dommer, der var afsted for 3. gang. Denne gang med store mål om at vinde hendes aldersgruppe. Målet blev nået, men ikke kun det: Hun blev den SAMLEDE bedste kvinde som ikke var PRO’er. Et fuldstændigt vildt resultat, som vi selvfølgelig måtte høre mere om. Herunder kan du få et indblik i stævnet, men også Janettes’ historie med triatlon og hendes vej til Hawaii:

Alder: 44år (AG 45-49)
Hvor bor du; Charlottenlund
Hvad laver du til hverdag: Triatlet og mor til 4
Tid på Hawaii: 9.23
Placering: 1.plads (også samlet af alle AG kvinder)

Hvornår startede du med triatlon og hvornår startede du med OOB life?

Jeg startede for 7år siden med tri og for 3 år siden hos OOB.

Havde du nogle erfaringer med at dyrke sport før det?

Jeg var marathonløber.

Hvornår og hvor kvalificerede du dig til Hawaii?

Hamburg Ironman den 29.juli, for 3. Gang på Hawaii.

Har Hawaii været et fast mål for dig og i så fald hvor længe?

Min mand og jeg havde aftalt at 2018 skulle være et roligt år med fokus på hus, venner og familie…jeg aftalte med Aleksander at jeg skulle træne kort og hårdt og planen var at holde formen ved lige, køre Barcelona IM i oktober og forhåbentlig kvalificere mig til Hawaii 2019. Jeg træner som aftalt kort og hårdt, får set mere til venner og veninder og er i det hele taget mere afslappet i forhold til træning. Der sker det at min løbetest i vinter i minusgrader og storm bliver med en markant forbedring. Jeg kører Herlev tri , hvor jeg vinder og slår banerekord med hurtigste cykling jeg nogensinde har kørt.

Jeg fortsætter samme træningsform og kører Elsinore 70.3 i juli med ny pr 4.19 hvor jeg igen cykler og løber meget hurtigere end jeg har gjort tidligere. Hawaii begynder at komme i tankerne, da meget tyder på at min form er rigtig god og jeg i år er rykket en aldersklasse op og dermed er den yngste i min aldersgruppe.

Vi taler med Aleksander og hører hans vurdering. Vi bliver enige om, at jeg skal melde mig til Hamburg IM og forsøge at kvalificere mig til Hawaii 2018. Jeg vinder min AG med 58min ned til nr. 2, der er den tyske mester og bliver nr.4 af alle piger incl Pro’er, med Maja Stage på en 3. Plads. Desværre bliver svømningen aflyst og vi løber 6km i stedet for, hvilket jeg var meget ked af, da jeg har knoklet med svømningen vinteren over.

Jeg kommer ind i tiden 8.37 hvilket havde været omkring de 9.05 hvis vi havde svømmet….rigtig ærgerligt, det havde været sjov med ny pr. Jeg kvalificerede mig til Hawaii og nu skulle jeg koncentrere mig om dette mål.

Kan du til inspiration for andre der sidder derude og drømmer om Hawaii fortælle lidt om din vej til Hawaii siden du startede med triatlon?

Da jeg startede triatlon kendte jeg slet ikke til Hawaii.

Min mand dyrkede tri og han synes jeg skulle prøve det, men jeg løb marathon og var glad for dette, kunne ikke crawle og synes i det hele taget, at Ironman var noget for store tyske kampkvinder:-) …. men da jeg havde nået min drøm, at løbe en marathon på 2.58 og gerne ville prøve noget nyt, gav min mand mig et start nr til Challenge Århus 70.3 i 2011, en tri cykel og et 1/2 års træning med privat træning incl et par timers privat undervisning i svømning i julegave….og så var der jo kun én vej frem.

Århus gik godt, selvom jeg sad og hylede på cyklen, da min mand overhalede mig af bare skræk for at ligge i bøjlen:-) Jeg tror jeg vandt min AG, men vi vidste ikke så meget om tri, så vi kørte hjem til børnene…ha ha..der kunne jeg have været på podiet:-)

Jeg synes nu det var meget sjovt og fik blod på tanden til at prøve en fuld Ironman. I 2012 kørte jeg Kronborg Epic 70.3, hvor jeg sluttede overall nr. 2 efter Maja Stage, da hun også lige var startet. Senere samme år lavede jeg min første fulde IM i Barcelona Challenge, hvor jeg vandt min AG i 10.16.

Ligesom for så mange andre, blev jeg fanget af Ironman og det gik op for mig at jeg kunne gøre andet end træning, for at forbedre mig, så jeg startede med at gå endnu mere op i min ernæring. I 2013 kørte jeg Øresund 1/2 IM, som jeg vandt og i oktober Challenge Barcelona IM endnu engang, denne gang i 9.47 og endnu engang med en AG sejr.

I 2014 kørte jeg Øresund Tri som jeg vandt og efter sommerferien kørte jeg København IM, hvor jeg fik en overall 6. Plads. Jeg fik at vide at jeg med min AG sejr kvalificerede mig til VM på Hawaii. Jeg tog ikke imod billetten, kørte Barcelona IM, der nu også var blevet en Ironman event og kvallede mig til Hawaii i 2015.

I 2015 vandt jeg Kronborg 1/2 IM i min AG, hvorefter den stod på træning og ingen stævner op til Hawaii, hvor jeg sluttede på podiet, på en 4. Plads. 2016 bød på ét race, nemlig Barcelona IM, hvor jeg i 9.26, kvallede til Hawaii året efter. I 2017 holdt jeg mig til et par 1/2 IM, mens jeg holdt fokus på Hawaii. Jeg sluttede endnu engang på 4. Pladsen i Hawaii, men denne gang var jeg lidt skuffet.

Jeg ærgrede mig i nogle uger, hvorefter jeg startede med at fokusere på 2018 🙂

Hvordan så dine forberedelser ud op til Hawaii i år?

Vi ankom til Hawaii 9 dage inden konkurrencen,

Over sommeren var jeg meget fokuseret på at varmetræne og træning i bjergene. På vores 3 ugers sommerferie i Andalucia, Spanien cyklede vi i bjergene (der er seriøse bjerge dernede:-)) og sørgede for at træne når det var varmest, alle løbeture løb jeg midt på dagen i solen mellem 12 – 16.

Herhjemme trænede jeg med ekstra tøj og med plastikposer inderst, for at træne fugtigheden, som er så ekstrem høj på Hawaii. Hele sæsonen har jeg forsøgt at tage træningen til et nyt niveau, med at analyse mine tider i mine træningspas og sammenligne med hvad jeg havde lavet dagen før, eks. Kost, sovetider, afslapning, om vi havde haft gæster, hvor travlt jeg havde haft, mv. Herudover har jeg skruet op for styrketræning og begyndt med mere mental afslapning. Alt efter hvordan mine hårdeste træningspas var gået, kunne jeg se hvad jeg skulle undgå og hvad jeg skulle have mere af. Jeg tror dette har haft stor betydning for mine bedste træningspas, der jo er dem der er med til at rykke min form.

Har du familie / venner med til Hawaii?

I 2015 og 2017 var vi afsted hele familien, min mand og vores 4 børn, men i år måtte de to store blive hjemme og passe hhv. gymnasiet i 2. G og fodboldtræningen (vores søn er U17 spiller på FCK´s fodboldakadami og må derfor ikke rejse indenfor sæsonen, jf FCK.)

Fortæl om den store dag. Hvad var dit mål inden stævnet blev skudt i gang?

Jeg kom til Hawaii med drømmen om at vinde min AG. Jeg blev nr.4 i 2015 og 2017, så hvis vi skulle afsted til Hawaii i år var målet at gå efter førstepladsen, hvilket var et realistisk mål. Min mand havde checket startlisten ud og googlet 3-4 kvinder som var dygtige og et par tidligere PRO’er, så jeg var meget ydmyg og vidste konkurrencen ville blive hård.

Hvordan gik svømingen?

Jeg lagde mig op på første række, da jeg forventede at svømme omkring 1.00-1.02 hvad vi kunne se fra de sidste år er det kun omkring 50-60 kvinder der svømmer under. Starten gik og slåskampen gik i gang, jeg bryder mig meget lidt om denne start, laver du blot et forkert armtag, bliver du svømmet over bagfra, så det er bare om at holde kadencen som du er startet og sådan er det på alle 3850m. Når det er sagt forsøgte jeg at nyde vandet., jeg elsker vand og den kæmpe gave det er at få lov at være med til lige netop dennne IM

Hvad med cyklingen?

Jeg kommer op på cyklen og min mand og pigerne råber at jeg ligger nr.9..planen var jeg skulle ligge sammen med de 3-5 bedste, så i 5 sek. var jeg slået ud af at det ikke blev i år……efter 5 sek ”tuderi”, tog jeg mig sammen og sagde højt til mig selv: ”det er simpelthen løgn, nu æder jeg dem…” og så gik jeg i gang med at tælle de piger som jeg overhalede og som havde nr. tæt på mit (samme AG). Næste gang jeg så André og børnene i Waikoloa, ca. 40 km efter, lå jeg nr. 2. Jeg fortsatte mit pace, havde fantastiske ben, følte mig flyvende, det var fedt at jage og jeg overhalede den ene pige efter den anden. Jeg kom ind til T2, med 15 min ned til nr. 2 i min AG. Min nye smukke Argon 18 E119+ Tri, havde kørt som en drøm hele vejen. Energien, salt, vand fungerede perfekt og mit pace ligeså. Det var en kæmpe lettelse at komme ind i T2, med så stort et forspring. Mine tanker var at ingen burde kunne løbe 15 min hurtigere, så nu skulle jeg blot undgå skader.

Og det afsluttende marathon?

Da jeg kom i gang med løbet, blev jeg overrasket over hvor friske ben jeg havde. Jeg havde hverken ondt i ryggen eller følte at mine ben var påvirkede efter cyklingen. Jeg startede roligt ud, men fandt et godt pace i omkring 4.35, hvor jeg følte mig tilpas. Jeg vidste at varmen på et senere tidspunkt, kunne blive en udfordring og jeg ville ikke risikere noget i starten.

Min mand råbte til mig efter ca. 20 km, at Aleksandar skrev, at hvis jeg tog mig sammen, var nr. 1 overall AG indenfor rækkevidde. Det var mega motiverende og jeg fandt et lidt højere tempo i jagten på den førende pige. Jeg overhalede hende inden vi nåede den nostalgiske Energi Lab strækning og så mig ikke tilbage herfra. Da jeg kom ud fra Energy Lab, råbte min mand at jeg lå nr.1 overall AG. Resten af turen var fantastisk, jeg skulle ”blot” holde mit pace i mål, for at nå min drøm om at blive verdensmester. Til trods for at de sidste km gjorde ondt overalt i min krop, havde jeg en fantastisk følelse i min krop.

Jeg løb ind over målstregen med alle mine drømme opfyldt. Verdensmester i min AG i tiden 9.23.26. Ny rekord på Hawaii i min agegroup (med mere end 35 min.), og som jeg overhovedet ikke havde tænkt på inden race, blev jeg nr. 1 AG overall og således den hurtigste pige til stævnet, der ikke er PRO. Jeg ved stadig ikke hvordan det kunne lade sig gøre

Med sådan et KÆMPE resultat, hvad er så næste drøm?

Da jeg kom i mål sagde jeg til min mand, at nu ville jeg stoppe medens jeg var på toppen. Jeg har opnået det allerhøjeste man kan som AG’er 🙂 … meeen det trak jeg i mig igen allerede dagen efter:-)

Næste drøm…hmmm…det skal jeg tænke over….som AG vinder kvalificerer du dig automatisk til Hawaii året efter..men men Aleksander siger han har planer. Dem glæder jeg mig til at høre om:-)

Står den på ren off-season nu?

Nej, jeg er ikke god til at gå i OFF season, jeg elsker min træning og behøver ikke have et mål for at træne…jeg er meget dedikeret til min træning og misser stort set ikke et træningspas, skulle det ske en enkelt gang, så har jeg dårlig samvittighed til jeg har klaret passet dagen efter….men vinteren skal bruges på kortere og hårdere træningspas og mere fleksibilitet i træningen.

Hvis der sidder nogen derude og læser med, som drømmer om Hawaii, har du så nogle tips til dem?

Vigtigst for mig er, at have familien med på ideen 100%, jeg kan ikke træne og slappe af i træningen hvis jeg har dårlig samvittighed og uro i maven. Og så skal det være sjovt. Det kræver hård træning og det skal være sjovt at presse sig selv til fråden står ud af munden…det elsker jeg:-)

Hele OOB teamet ønsker Janette et KÆMPE stort tillykke med det vanvittigt flotte resultat!

Facebook Twitter Google+ LinkedIn
Nikolaj
Nikolaj er marketingchef hos OOB life. Nikolaj har selv brugt OOB life til at træne op til Ironman, marathon og ultraløb. Hos OOB life har Nikolaj ansvaret for at vi får spredt god træning ud til så mange som muligt.