Marginal gains – skal du bekymre dig om dem?

Fokuser du på de sidste 5 % og glemmer de resterende 95% i dine forberedelser til dit stævne?

“Marginal gains” har de seneste år været tema for en del sportsjournalistik, når man har skulle forklare hvorfor en sportsmand eller et hold er bedre end andre.

Man kan eksempelvis kunne læse hvordan nogle har rutiner i deres trænings og forberedelse regime for at sikre at de vil kunne være et mulehår foran konkurrencen når det gælder.

De sidste procenter er vigtige, men ligegyldige hvis fundamentet ikke er på plads

Mindsettet bag det at indarbejde marginal gains er fascinerende. Arbejdet der lægges i at finde små bitte detaljer, som man gennem nøjagtige beregninger bliver tungen på vægtskålen i en vigtig konkurrence.

Måske netop derfor bliver mange motionister også interesseret i hvordan de kan jage de magiske marginal gains.
Netop denne søgen giver ofte nogle uheldige situationer som kan give forvirring, frustration og i sidste ende dårlige stævneoplevelser. Problemerne opstår oftest tæt på det vigtige stævne.

Vi har samlet 3 erfaringer, som vi håber kan hjælpe dig med at holde fokus

Vi hjælper hvert år rigtig mange løbere, cykelryttere og triatleter frem mod deres mål.

Vi har de sidste 6 år oplevet RIGTIG mange situationer, hvor en atlet har været ved at “ryge ud af en tangent” og mistet fokus fra hvad der er vigtigt og i værste fald kylet penge efter ubrugelige ting i håb om forbedringer.

Vær opmærksom hvis du fanger dig selv i disse situationer

#1 “Få xx procent forbedring med dette vidunderprodukt”

Der findes mange produkter der lover stor forbedring hvis man bruger det.
Eksempelvis kan man læse “15% forbedring”.
Her er det vigtigt man lige standser op og stiller sig selv to spørgsmål:

1) Forbedringing i forhold til hvad?
2) Kan det virkelig være rigtig at jeg løber 15 sek hurtigere pr km hvis jeg bruger eller spiser dette produkt.

Det er vigtigt pointere at der naturligvis findes produkter der er gode og kan hjælpe dig, men en god tommelfingerregel er:

Jo mere overdreven deres argumentation for produktet er, jo mindre effekt har det.

#2 “Du begynder at bruge mere tid foran computeren på at analysere grafer end du træner”.

Hvis du har trænet i flere måneder mod et mål har du (forhåbentlig) haft en rød tråd i din træning og en ide med det du har trænet.

Jo tættere man kommer på et stævne, jo mere almindeligt er det at få fornemmelsen af at ens plan er hullet som en si.
Man begynder at læse om hvad verdens bedste triatleter gør. Her er det vigtigt at huske at en ting er hvad du læser på nettet hvad de bedste gør og noget andet er hvad de gør.
Det kan give nogle næsten grinagtige ideer til træningen.

Jeg vil naturligvis ikke nævne nogle navne, men jeg har selv haft fornøjelsen af at træne en yderst humoristisk, men også lettere nervøs fyr der hævede fodenden af sin seng for at restituere bedre om natten. Resultatet var at hans bedre halvdel blev skide sur og at han sov elendigt!

Pointen her er det der har virket og givet forbedringer tidligere vil også fortsætte med at virke i den sidste måned op til et stævne.
Faktisk kan man sige at jo hårdere man træner, jo vigtigere er det ikke at introducere nye ting i træningen.

#3 Nyt, nyt, nyt udstyr

Dette er en en stor klassiker især for triatleter. For nogle er det som om at alt det udstyr man har, og som har virket upåklageligt i hele sæsonen og til tidligere stævner pludselig overhovedet ikke kan bruges, når man kommer tæt på sit vigtigste mål.

Pludselig skal der købes nyt udstyr – helst i dyre domme.
Man føler man sidder dårligt på cyklen etc. etc.

Som i det tidligere eksempel har jeg grusomme historier om folk der er rejse tusindvis af kilometer for at teste deres form. Alt har været perfekt i forberedelserne og de er klar. Pludselig, som et lyn fra en klar himmel, skal ALT udstyr skiftes. Som træner kan man oftest tale fornuft i de gode mennesker man hjælper, men ikke altid. Resultatet kan du sikkert selv regne ud.

Udstyr er fedt og godt men lad for guds skyld være med at køb splinternyt lige før de vigtigste stævne. Jeg ved hvad du tænker, men baseret på snart 15 års erfaring er mit bedste råd: LAD VÆRE!

Reglen omkring udstyr er: Har du lyst at købe det efter 1-2 uger, så er det værd at overveje.

Husk: De sidste 5 % er fløjende ligegyldige hvis du ikke har styr på de resterende 95%.

Hvis du ønsker at gøre dit bedste, så er det enormt vigtigt at husk at det vigtigste i din træning er:

  1. Kontinuitet
  2. Intensitet
  3. Varighed

Læs mere om vores metode her.

Bryd ikke dit hoved med de sidste par procenter før du mestrer det andet.
Gør du det, så vil du have fokus det rette sted og få den bedste præstation når du ønsker det.

God træning!

Facebook Twitter Google+ LinkedIn
Nikolaj
Nikolaj er marketingchef hos OOB life. Nikolaj har selv brugt OOB life til at træne op til Ironman, marathon og ultraløb. Hos OOB life har Nikolaj ansvaret for at vi får spredt god træning ud til så mange som muligt.