OOB’er Christina Svejstrup om sin samlede sejr til KMD IRONMAN Copenhagen

Christina Svejstrup træner med OOB life og sidste weekend vandt hun KMD IRONMAN Copenhagen. Vi har skrevet om Christina før – Det kan du læse her.

Hvordan har dine forberedelser været op til stævnet?

Jeg har trænet i 11 måneder mod IM i Kbh. Har hele vejen været meget målrettet og forsøgt at træne som var der 14 dage til. Har ikke mange pas, som ikke er gennemført fra OOB.

De sidste uger op til stævnet spænder det til, og her har jeg ekstra fokus på hvile og kost kombineret med min træning.

Jeg er mor til 3 små piger og driver virksomhed på 9. år, så det er ikke kun træningen, som prøver mine 167cm korte krop af. Haha!

I firmaet sættes der ekstra kræfter ind på planlægningen frem mod stævnet. Har gode samarbejdspartnere og assistenter, som er behjælpelige her. Det er mange måneders forberedelse og tid, som er brugt og det er vigtigt for mig ikke at være udkørt frem mod stævnet. Her har jeg taget BIG TIME ved lære fra min sæson i 2015, hvor jeg var voldsom træt under VM på Hawaii.

Den bedste følelse at stå med ved start, er at man føler man har gjort alt hvad man kunne. Under forløbet og kampen mod drømmen er der ikke sprunget over, hvor gærdet var lavest her.

I år blev der udover min træning, kost og hvile også sat ind på skiftene i T1 og T2.

Drømmen var SUB9 mellem min træner, Aleksandar og jeg, så der skulle finpudses på alle fronter. Jeg nåede det … næsten 🙂 Så ja… noget må jeg da ha’ gjort rigtigt! 🙂

Var du specielt nervøs eller havde du andre udfordringer op til stævnet?

Haha ja nu trækker jeg lidt på smilebåndet for dagene er jo crazy op til et stævne. En nat drømte jeg jo nærmest jeg druknede, punkterede på cyklen og fik krampe på løbet. Næste nat kørte jeg SUB9 og vandt hele skidtet, som var drømmen. De sidste 2 nætter frem mod stævnet sov jeg igennem, for første gang, uden at vågne med mylder i hovedet.

Jeg var både mentalt og fysisk rigtig godt med og om morgenen inden start fyldte det meget i mig, hvorfor jeg ikke var nervøs eller på anden måde ‘race snot forvirret’.

Jeg var rolig og fluebenene var sat og mest af alt var tankerne: ‘jeg kan ikke gøre mere nu’ og ‘jeg har gjort alt hvad jeg kunne – intet at fortryde’.

Jeg følte mig klar til stævnet og glædede mig mest af alt. Altid spændt på om alt går efter planerne.

Hvis du skal give os en kort “race briefing”, hvor vi starter med morgenen inden og svømningen, hvordan gik det så?

Uret er sat. Jeg vågner udhvilet og rimelig rolig taget i betragtning af hvad der stod i vente.

Får spist min mad og pakket de sidste ting, som stod pakket og klar.

Kører sammen med min mand til Amager om morgenen med store forventninger og sommerfugle i maven. Glæder mig VILDT!

Tænker kort på de utallige timer, som er lagt i projektet for at nå min drøm.

Og ja det har været det hele værd og jeg var klar til ‘testen’ synes jeg.

Jeg vover mig helt frem under start på svømningen for første gang og jeg er komfortabel og spændt – på den fede måde.

Rammer vandet uden indre panik og føler mig stabil hele vejen. Ingen kriser og ser kort på mit ur under svømningen og tror det er gået i stå, fordi tiden overrasker mig en smule :-)) Smiler!

Jeg har kæmpet med svømningen her under min tredje sæson med tri, og også kun tiden med tri, hvor jeg har kunne crawle. Ja så er der altså lang vej, når man først skal til at svømme fordi man vil prøve kræfter med triathlon.

Hvad med cyklingen?

Jeg fanger hurtigt min cykel. Det er jo ingen hemmelighed at benarbejdet er min stærkeste side og cykeldelen er den jeg glæder mig rigtig meget til at prøve kræfter af på.

Jeg starter en smule udfordret mentalt, fordi vinden rammer en hårdere end ventet. Kommer hurtigt ud af min bobbel og får gode kræfter frem i benene.

Det hele kører og jeg har godt styr på depoter, energier, mit pace og kontrol over kroppen og cyklen generelt.

Jeg runder 60km og pludselig kan jeg ikke skifte gear. Jeg trykker flere gange og tænker at der er kommet gels i gearet og prøver at hælde væske på for at opløse det. Hmm virker stadig ikke. Jeg trykker på livet løs og jeg går langsomt ind i mig selv og tænker f….ck! Af alle dage må det bare ikke ske.

Benene spænder til, for den har sat sig i tungt gear og jeg må kører med tung tråd.

Bearbejder det mentalt. Kommer ud af endnu en bobbel og så træder jeg bare hvad jeg kan.

De halvforbudte spændingerne løsner sig let i benene og jeg kører med ’tilladte’ spændinger, men taber mit pace ;-(

Jeg må stå op på alle bakkerne og droppe aeroposition størstedelen af mine resterende 120km.

Taget i betragtning, godt tilfreds med turen og taknemmelig for jeg ikke gav op, steg af og kylede cyklen udover marken i raseri og ærgrelse ☺ Haha!

Og det afsluttende marathon?

Jeg har et godt skift i T2 og føler mig klar til løbet på trods af mit tunge tråd på cyklen.

Jeg har tid at hente, hvis drømmen skulle gå i opfyldelse, så jeg gik i boks mentalt og fokuserede udelukkende på målet/sluttiden hele vejen.

Ikke at der skulle løbes som en hovedløs høne, men tæt på ☺ Jeg ville bare ikke over de 9timer, så jeg kæmpede alt hvad jeg kunne hele vejen.

Jeg rammer nogle korte dyk undervejs, men ikke værre end at jeg fik det fysiske og mentale til at samarbejde her.

Jeg tager altid væske eller energi ved alle depoter og jeg er en værre grisebasse, for jeg hælder bare og håber at ramme 😉 skal videre i en fart og får da også bombet ind i et par stykker.

Råber flere gange ’venstre’ undervejs for at få plads. Tyren bag det røde klæde – haha!

Stemningen er jo vild gennem Københavns gader og her blev jeg også ’båret’ af venner, familie og andre på sidelinien.

Mangler få km inden finishline og der bliver råbet ’Christina 30sek så har du den – KEEP UP’! Det gav mig et kæmpe sug i maven.

Jeg var så tæt på og nu skulle det være, så tempoet blev sat en smule op uden jeg mærkede det i benene. Jeg var så høj nu, ramte finishline og et stykke nede af den ser jeg sidste sekunder rulle og en kort slutspurt blev sat ind og drømmen blev udlevet – næsten!

Jeg skylder min coach et sekund, så jeg kommer under 9 timer 🙂

Hvad var dit eget mål inden stævnet?

Kort før stævnet, sender jeg mine egne forventede splittider til Aleksandar.

Jeg vil rigtig gerne hører hvad han tænker om dem og han var positivt stemt.

Hans optimisme og troen på jeg kunne gøre det løftede mig mentalt og gav mig et rigtig godt skub i en følsom tid.

Forventet sluttid, hvor T1 og T2 lå lidt ’løst’ men skulle være skarpere end i 2017, 8.59!

Hvornår vidste du at du lå rigtig, rigtig godt til – ikke kun i AG, men samlet?

På trods af mine udfordringer på cyklen, hvor jeg taber 5min i forhold til min forventede bike split, kommer jeg ind i T2 som første kvinde. Det får jeg allerede af vide ude på ruten, hvor min mand står på Geels Bakke.

Under marathon bliver afstanden til nr 2 større og jeg føler mig ikke truet her. Men målet var ikke kun at vinde overall. Jeg havde også en drøm at udleve, så jeg forsatte med at løbe godt til på trods af min placering.

Jeg ender med en sluttid knap 37min ned til nr 2.

Hvordan var det at løbe over målstregen som samlet vinder?

Jamen det er jo ubeskriveligt. Jeg havde tænkt at hvis tiden blev 9.01 eller over, ville jeg give mig god tid til at nyde det, for det ER bare så vild en følelse indeni med alle de mennesker som råber, fede farver på tæppet og en forløsning med tusind tanker.

Sidste sekunder i SUB9 tæller og jeg kan hører stemningen stiger og der bliver råbt at jeg bare skal give gas nu. Ser sek fra 8.59.54 sek mens jeg løber og vender mig hurtigt om på den anden side af måtterne og ser mit navn efterfulgt af 9.00.00.

Hårene rejser sig som jeg skriver her!

Ja undskyld! Men jeg graver lige janteloven ned og skriver ’stolt’. Få dage efter race får jeg en sms med et link på en artikel om stævnet i Kbh, hvor min sluttid bliver beskrevet som hurtigste kvindelige age group tid nogensinde.

Din træner, Aleksandar, har kaldt det et af de største OOB resultater nogensinde. Skal du til Hawaii nu eller hvad er næste mål?

Først tak til Aleksandar. Han stod ved finishline og tog imod mig med skulderklap. Et kort hej inden min 5. Dopingtest. Udover venner og familie var det så fedt at stå med manden bagved projektet her. Dygtig er bare et af mange ord!

Ikke alt i livet kan bæres på vilje, men jeg tror på vi kommer langt.

Jeg har prøvet på egen krop nu hvor langt jeg kan komme på rigtig god struktureret træning med en hård, stålfast og selv målrettet coach, god kost og målrettethed.

Jeg er langt fra færdig med tri og nu er VM næste ’stop’ og her er målene ikke beskedne.

Jeg krydser fingre for et rigtig godt race derude og så må vi se hvad fremtiden må bringe….

Facebook Twitter Google+ LinkedIn
Nikolaj
Nikolaj er marketingchef hos OOB life. Nikolaj har selv brugt OOB life til at træne op til Ironman, marathon og ultraløb. Hos OOB life har Nikolaj ansvaret for at vi får spredt god træning ud til så mange som muligt.