Pulstræning – hvorfor varierer din puls fra dag til dag?

Pulsure er et både populært og brugbart værktøj til din træning.

Pulsuret tillader dig at planlægge din intensitet i træningen, samt få feedback på hvordan din træning er gået.

Pulsure og pulstræning har i mange år været populære, men ofte giver pulsurene  frustrationer, fordi pulsen kan variere fra dag til dag.

Eksempel

En dag løber du en tur hvor du løber 5.15 pr km. Pulsen ligger omkring 150.
To dage senere løber du samme tur, men denne gang er pulsen 160.

Dette eksempel kan stille spørgsmål. Eksempelvis:

  • Er jeg blevet dårligere?
  • Er jeg overtrænet?
  • Er mit pulsur i stykker?

Årsagen kan være flere, men det vigtigste at forstå er, at puls alene fortæller ikke hele sandheden om din træning.

Puls påvirkes af søvn, kost og andre ting. Puls skal ses som en respons på stress – og heri er det ikke kun stress fra træning der udtrykkes i din puls når du træner.

Det er helt almindeligt, at pulsen varierer fra dag til dag.

Typisk vil det være sådan, at er din puls lavere end normalt/forventet og følger du at din puls er svær at få op, så er det et tegn på træthed.

Er din puls højere end normalt/forventet kan det også være tegn på træthed, men også tegn på at sygdom kan være på vej, at det er varmt, at du er dehydreret etc.

Kombiner altid puls med fornemmelse for intensitet

Det med andre ord vigtigt ikke at tolke/overtolke din træning udelukkende baseret på din puls. Pulsen alene giver dig nemlig ikke grundlag for at kunne danne en korrekt/brugbar konklusion på din træning.

Puls varierer fra dag til dag, da den påvirkes af flere faktorer. Kombiner derfor altid pulstræning med fornemmelse for intensitet.

Det vil sige, at er pulsen lavere end forventet, men du føler du arbejder ved korrekt intensitet, så lad være med at fokuser 100% på pulsen og tving pulsen op. Det vil oftest blot gøre, at du trænere hårdere end du egentlig havde planlagt.

Pulszoner skal passe til aktiviteten

Endeligt er det vigtigt, at de pulszoner du træner efter er tilpasset den aktivitet du træner.

Det betyder, at der er forskel på pulszoner i løb og cykling ligesom pulsen til spinning også vil være anderledes end hvis du cykler ude.

Årsagen er her, at når du løber så aktiverer du flere muskelgrupper og du kan derfor presse din puls højere op end når du sidder på din cykel.

Til spinning er det oftest meget varmt og du har ikke luften mod kroppen som du har ude. Dette giver en højere puls inde end ude.

Husk, at pulsuret kan kun vejlede dig.

At mærke, føle og fornemme er kun du som kan gøre.
Pulsen kan være god information til at gøre forstå sin træning hvis pulsen forstås korrekt.

Happy training!

 

Facebook Twitter Google+ LinkedIn
Aleksandar
Aleksandar Sørensen-Markovic er stifter og ejer af OOB life. Aleksandar er tidligere professionel triatlet og har top 10 resultater i internationale Ironman stævner bag sig. Han har de seneste 8 år trænet mange hundrede personer, fra nybegyndere til elite atleter.