Sådan kan du træne åbenvandssvømning i svømmehallen

De store stævner nærmer sig og det samme gør sæsonen for åbenvandssvømning. Det betyder samtidigt at rigtig mange nye triatleter skal ud og have de første erfaringer med at svømme i åbent vand.

Svømningen er normalt en af de ting som fylder i hovedet, da de fleste har langt færre erfaringer med at svømme end at løbe og cykle. Specielt åbenvandssvømning kan være en kilde til bekymring, da rigtig mange er ude på dybt vand, så at sige.

I forhold til at svømme i svømmehallen er der nogle ting som skiller sig ud ved åbenvandssvømning. Nogle eksempler er:

  • Der kan være strøm
  • Man skal navigere
  • Utrygheden ved at være langt fra vandkanten

Derfor er det naturligt at mange som er i gang med første sæson som triatlet og med få svømme-erfaringer i bagagen kan bekymre sig om dette. Udover decideret åbenvandssvømning, kan man så tage de første skridt ved at træne nogle ting i svømmehallen? Det spørger vi cheftræneren om:

Giver det mening at svømme i sin våddragt i svømmehallen?

Det går det så absolut. Der er virkelig stor forskel på at svømme med og uden en våddragt. Groft sagt kan man sige, at man ikke behøver at kunne svømme for at kunne svømme i en våddragt.

Dragtens opdrift gør at en man får en bedre vandbalance. Netop vandbalancen er noget mange nye triatleter bruger rigtig meget tid på at lære. Når man får en våddragt på vil man føle at benene ikke længere slæbes langs bassinbunden.

Det vil være almindeligt at man vil opleve at ens svømmetræning går fra overlevelse til nydelse. Man bør træne i våddragt i svømmehallen så man vænner sig til våddragtens effekt, så man er tryg ved det når man bruger den i åbent vand.

Derudover vil mange også opleve at de vil kunne lave mere klassisk træning i våddragten fordi de ikke skal bruge energien på at overvinde tekniske mangler, men i stedet kan fokusere mere på at komme i god svømmeform.

Ligesom med cykling og løb tager det tid at opbygge en god fysisk form. Derfor kan man med fordel bruge våddragten i sin svømmetræning, hvis man er meget teknisk udfordret (hvilket de fleste nye triatleter er).

Forklar gerne lige hvad “vaskeminen er og om man på nogen måde træne det?

“Vaskemaskinen” er et navn triatleter kalder svømmestarten i et triathlonstævne.

For nye trialteter kan det virke ulogisk, men starten på et triathlonstævne er den mest intensive del af et triathlonstævne.

Det kan føles total grænseoverskridende at ligge sammen med andre og føle at folk prøver at svømme over en, mens man ligger i vandet. Her er det rigtig vigtigt at man har forberedt sig. Man kan forberede sig både i forhold til den svømmetekniske del, men den mentale del er mindst lige så vigtigt her.

Først og fremmest er det super vigtigt at huske at alle der deltager i et triatlonstævne, deltager for at have det sjovt.
Ingen er ude på at ødelægge det for andre. Alle vil gerne have en god dag. At minde sig selv om det faktum kan fjerne meget stress.

Derudover er alle i et stævne nervøse for svømmestarten. Det er ikke noget der er forbeholdt nye triatleter.
Derudover er det vigtigt at huske på at selvom der er 50 eller 500 i svømmestarten, så kan der kun være 4 omkring dig – en foran, en bagved og en på hver side. Så i bund og grund er det ligegyldig hvor mange der er med i svømmestarten.

Man kan øve denne del. Både i svømmehallen med andre og når man øver sig i åbenvandssvømning.
I svømmehallen kræver det at man svømmer med en klub, da andre gæster eller sikkert bliver skræmt fra vid og sans. Typisk fjerner svømmetræneren banetorvene og så øver man starter.

I åbent vand kan man øve sig med sine svømmekammerater. Det er vigtigt man prøver at ligge sig tæt, så man oplever det samme som man vil kunne opleve til de “rigtige” svømmestarter!

Kan man øve sig på navigation i en svømmehal?

Ja og det er noget man bør øve ofte.

Mange nye svømmere fokuserer meget på at lære at trække vejret til hver side. I stedet burde de bruge noget energi på at lære at få indarbejdet det at kigge op, som en naturlig del af deres svømmerytme. Læs her flere råd til hvordan du kan lære at svømme crawl.

Er der andre måder hvorpå man kan forberede sig i svømmehallen?

Er man triatlet bør man planlægge sin svømmetræning efter at man skal kunne svømme så godt som mulig i en triatlon.
Forskellene fra at svømme i bassin og i et triatlonstævne i åbent vand er kadence, styrke, navigation samt at distancerne i en triatlon er meget lange.

Læs her lidt mere omkring kadence i svømning.

Når man træner med os i OOB life vil de svømmepas man følger være tilrettelagt så de forbereder en til svømmedelen i en triatlon og så de er tilpasset den cykel og løbetræning man også laver.

Hvor lang tid før ens første halv- eller hel Ironman bør man begynde at komme ud i åbent vand?

Hvis man er god til at øve sig i svømmehal er der ingen grund til at bruge måneder i havet. Det at svømme åbent vand er en udfordring i Danmark da vandet er for koldt til at det er forsvarligt at svømme ude i langt de fleste måneder.

Nogle kan man stor succes klare stævner med blot et par gange i hav før deres stævne. Det er naturligvis at foretrække at man får flere træningspas i åbent vand, men det er bedre have et godt svømmepas der er tiltænkt åbenvandssvømning fremfor at forsøge at overleve små 5 og 10 minutters ture i iskoldt havvand!

Har du nogle gode råd til de der er meget nervøse over åbentvandssvømning?

Først og fremmest er det vigtigt at huske at alle er nervøse. Derfor er der intet unormalt i at man er lidt utryg ved at skulle svømme i åbent vand de første gange.

Det er vigtigt man forbereder sig til det. Det vil sige at man har en våddragt der passer en ordentlig, man har øvet sig i svømmehallen og man i det hele taget er tryg i vand. Når man hopper i vandet de første gange så gør andre opmærksom på at du er uerfaren, så de kan hjælpe dig. Lad være at prøv at være en macho man!

Vær altid klar over hvor der er en livredder som du vil kunne signalere til hvis du skulle få brug for hjælp og pres aldrig dig selv ud af din komfortzone rent fysisk.

Endelig vil jeg også gerne minde om at åbenvandssvømning er fantastisk når man lærer at mestre det. Der ligger en masse fantastiske oplevelser og venter på en, så der er i den grad en belønning for at lære at mestre det. Især i et land som Danmark.
Tro det eller ej, men der åbner sig en ny verden for mange når, når de opdager at havet omkring os kan være et fantastisk sted at få både motion og naturoplevelser – det er blot hammer vigtigt at man følger grundlæggende sikkerhedsråd for åbenvandssvømning.

Facebook Twitter Google+ LinkedIn
Nikolaj
Nikolaj er marketingchef hos OOB life. Nikolaj har selv brugt OOB life til at træne op til Ironman, marathon og ultraløb. Hos OOB life har Nikolaj ansvaret for at vi får spredt god træning ud til så mange som muligt.