Stine Reedtz-Runge kvalificerede til Hawaii i hendes første Ironman

OOB life atlet Stine Reedtz-Runge arbejder til dagligt hos Novo Nordisk, men i fritiden træner hun triathlon. For 8 måneder siden startede hun med at blive coachet af OOB coach Vicenc og hun har netop gennemført sin første Ironman. Vi gav Stine 5 hurtige spørgsmål:

Ironman Copenhagen 2017 var din første Ironman og du endte som nr. 4 i tiden 10 timer og 39 minutter, hvilket endda gav dig et slot til verdensmesterskaberne på Hawaii. Fantastisk præstation. Havde du forventet det inden stævnet?

Det var et fedt race og jeg havde slet ikke ventet at få så god en placering. Jeg havde gjort det fint i Kronborg med en syvendeplads, og min coach havde sagt at vi kunne få det tættere på top tre. Jeg tænkte at der nok skulle mere træning til hvis man ville gøre det godt på den fulde distance. Men det viste sig, at planerne holdt og træningen var den rette til at sende mig og familien en tur til Hawaii.

Hvad var det bedste på selve dagen? Og det værste? Du var jo flyvende, så måske alt bare spillede 🙂

Det bedste øjeblik var nok da jeg kom ud på løbet i fin form efter en god cykeltur, og kunne mærke at benene var klar til marathon: Så vidste jeg, at det nok skulle blive en fin dag. Der var faktisk ikke nogle dårlige øjeblikke – de sidste fem kilometer var ikke sprudlende, men der var stadig overskud til at nyde det hele.

Du startede med at træne med OOB life 8 måneder før stævnedagen til Ironman Copenhagen. Hvordan har den proces og rejse været for dig og hvilken rolle har OOB life spillet?

Jeg fik heldigvis et fantastisk tip om at prøve OOB life, og uden det tror jeg at min træning havde været mindre optimal. Det har været en enorm lettelse, at jeg ikke har skullet bruge tid og kræfter på at tænke på, om man træner rigtigt. I en meget travl hverdag med job og familie har det betydet meget, at træningen har været fokuseret mere på kvalitet end på kvantitet.

Nu er det tid til restitution og så fokus på Kona. Hvordan ser de næste par måneder ud for dig?

Jeg skal sammen med min OOB coach prøve at få passet det mest optimale træningsprogram til Kona ind I en presset hverdag, så det bliver en fantastisk oplevelse derovre! Derefter må det være tid lidt off-season mountainbike og kigge efter nye mål.

Hvis du skulle give et tip til en som skal igang med at træne til sin første Ironman, hvad vil det så være?

Få en coach og et træningsprogram i god tid. Kør nogle mindre stævner, så I kan justere inden den store dag!

OOB life ønsker Stine et stort tillykke.

Herunder et par billeder fra den store dag:

Stine Reedtz-Runge - Ironman

Stine Reedtz-Runge - Ironman

Stine Reedtz-Runge - Ironman

Facebook Twitter Google+ LinkedIn
Aleksandar
Aleksandar Sørensen-Markovic er stifter og ejer af OOB life. Aleksandar er tidligere professionel triatlet og har top 10 resultater i internationale Ironman stævner bag sig. Han har de seneste 8 år trænet mange hundrede personer, fra nybegyndere til elite atleter.