UNDGÅ KLASSISKE FEJL I DINE FORBEREDELSER TIL STÆVNER

Har du tidligere deltaget i et motionsstævne, så ved du, at jo tættere man kommer på stævnet, jo mere nervøs bliver man.
Ofte er det såldes, at jo mere du har trænet mod et stævne, jo mere nervøs har man tendens til at blive.
Nerver er gode, og betyder dybest set, at stævnet, du skal deltage i, betyder noget for dig – du bliver sikkert nervøs, fordi du rigtig gerne vil gøre det godt.

Nogle gange kan man dog ville noget så meget, at man kan komme til at ødelægge det for sig selv.
Dette sker ofte, når vi lader vores nerver styre vores beslutninger.

Følg disse råd og undgå at lave klassiske fejl før et stævne

  • I din træning skal du have øvet præcis, hvad du vil gøre til stævnet. Du skal kende dit tempo, dit udstyr, energiindtag (hvis stævnet er langt).
    Til stævnet skal du ganske enkelt blot gøre, hvad du har øvet.Derfor er det vigtigt, at du, i din træning, planlægger træningsdage således, at de afspejler stævnet, du træner mod.
  • Lad være med at teste din form af, før stævnet begynder.
    I TAKT med, at du trapper ned til et stævne, jo mere lyst kan man få til lige at tjekke, om formen stadig er god, eller man vil vise tilfældige, at formen er i top.
    Vent til selve stævnet med at vise, hvad du kan.
  • Køb ikke nyt udstyr eller vælg nye rutiner i ugen op til et stævne. Det er meget let at lade sig friste af at prøve nye ting. Det bedste råd er: Lad være. Gør hvad du har øvet.
    Husk: When in doubt, don’t do it!
  • Mind dig selv om dine forberedelser. Det er let at blive så nervøs, at man kommer til at fokusere på alt det, man ikke fik gjort.Man taler sig selv dårligere, end man er. Mind dig selv om hvad du har gjort for at forberede dig.
    Brug evt. visualiserings teknik, hvor du tænker stævnet igennem, og hvor du ser dig selv lykkes.
    Tænk alle beslutninger,  du skal træffe i stævnet,  igennem, så er du forberedt til at træffe de rigtige valg, når det virkelig gælder.

Happy racing!

Facebook Twitter Google+ LinkedIn
Aleksandar
Aleksandar Sørensen-Markovic er stifter og ejer af OOB life. Aleksandar er tidligere professionel triatlet og har top 10 resultater i internationale Ironman stævner bag sig. Han har de seneste 8 år trænet mange hundrede personer, fra nybegyndere til elite atleter.