Velkommen til OOB life

Det er en fornøjelse for os at byde jer velkommen til det nye OOB. Vi kalder det OOB life.

OOB life er næste skridt på vores rejse, hvis mål har været og fortsat vil være at gøre jer Happier, healthier, stronger!

Derfor OOB life

OOB tog sin begyndelse tilbage i 2011, hvor jeg stoppede med at konkurrere som professionel triatlet.
Fokus var online vejledning inden for sportscoaching.

Målsætningen har dog hele tiden været større end blot at gøre ekspertråd tilgængelige gennem træningsprogrammer og gode råd, vi har også villet skabe en relation til jer, som benytter sig af vores ydelser. For gennem stærke relationer skaber vi stærke resultater. Dét der det bærende i vores ydelser, og derfor kræver vi af os selv, at vi altid har fokus på sikre, at de personlige mål, I sætter jer, er i fokus. Og at vi kan tilbyde jer forskellige muligheder for at indfri jeres mål – alt efter hvem I er. Det er det, OOB life handler om, og det er derfor, vi skifter navn.

Gennem de seneste tre og et halvt år har vi opbygget unik viden om online vejledning, som gør, at vi nu udvider vores fokus til mere formelt også at inkludere corporate wellness. Vi fastholder og udbygger naturligvis også de ydelser du, som i dag kan benytte – hvad enten du er elite eller motionist inden for løb, cykling og triatlon.

Vi er utrolig priviligeret af, at trænere og alle I OOB’ere, har forstået projektet fra start – og har fulgt med på rejsen. Og det er med jeres feedback, input og kritik i bagagen, at vi nu kan tage skridt mod OOB version 2.0.

Vi vil på vores blog fortsat forsøge at give dig inspiration til at få et gladere, sundere og stærkere liv. Vi håber, at du vil følge med, og er du ikke i dag OOB’er, og skulle du blive inspireret til at samarbejde med os, så vil vi anstrenge os for, at gengælde din tillid.

Følg OOB life på Facebook.

Happier, healthier, stronger!

Facebook Twitter Google+ LinkedIn
Aleksandar
Aleksandar Sørensen-Markovic er stifter og ejer af OOB life. Aleksandar er tidligere professionel triatlet og har top 10 resultater i internationale Ironman stævner bag sig. Han har de seneste 8 år trænet mange hundrede personer, fra nybegyndere til elite atleter.