VM HALVMARATHON 2014: DO! OR DO NOT – THERE IS NO TRY!

I weekenden skal mange ud at løbe deres første rigtige, større stævne – nemlig VM i Halv Marathon i København.
Selvom distancen ikke er uendelig lang, og mange bruger løbet som en test –  så vil mange for første gang skulle teste et nyt og hårdere pace end de før har kunne holde over 21.1 km. Dette kræver at man tror på sig selv, sin træning og måske bryder en mental barriere, hvor hovedet siger “det kan jeg jo ikke”.

Hos OOB Coaching rådgiver vi atleter op til stævner med at finde det rette pace, baseret på de tests der er lavet i træningen samt hvordan de udfører deres træning – og vi møder tit lidt modstand og “det kan jeg da ikke…”
Glæden er omvendt så meget større, når vi efter stævnet alle er blevet bekræftet i, at atleten har nået et nyt niveau i sin form, brudt en mental barriere, eksekveret perfekt og løbet i mål med armene langt over hovedet.

Skal du deltage i løbet, så sørg for at du bruger dagene op til løbet på at forberede dig. Fortæl dig selv og visualiser at du lykkes.

Man kan hente inspiration mange steder fra og vigtigst er at du lader dig inspirerer til at gøre dit bedst.

Sæt dig et realistisk mål, tro på det og eksekver så rigtigt.

Hav et fantastisk stævne på lørdag!

Happy racing!

Facebook Twitter Google+ LinkedIn
Aleksandar
Aleksandar Sørensen-Markovic er stifter og ejer af OOB life. Aleksandar er tidligere professionel triatlet og har top 10 resultater i internationale Ironman stævner bag sig. Han har de seneste 8 år trænet mange hundrede personer, fra nybegyndere til elite atleter.