5 gode råd til Powerman Denmark Duatlon

maj 5, 2015

Af:oob

Kategori: General

I weekenden løber Powerman Denmark af stablen for 2. gang.

Powerman Denmark er et duatlonstævne, og selvom det kan lyde mindre krævende end triatlon, fordi man blot skal lave to discipliner, så er det en smertefuld og krævende oplevelse for de fleste, når de stifter bekendskab med denne multisportsdisciplin.

Vi har i OOB life mange deltagere til start, og har derfor erfaring med hvilke gode råd og hvilken vejledning, der ofte falder på et tørt sted.

Vi har samlet en lille liste med med råd, som vi håber kan give dig en endnu bedre oplevelse i weekenden, eller som du kan gemme til når du udfordrer dig selv til en duatlon.

5 gode duatlonråd

1) Du kan ikke start for roligt. Det er en klassisk fejl, at man starter ALT for hårdt ud på 1. løbetur. Det er naturligvis en rigtig god ide at have øvet små duatlon i din træning, før du stiller til start. Som tommelfingerregel, så skal du på sidste tur som minimum kunne holde samme tempo som på første løbetur.
Du vil ofte se eliten gøre det noget anderledes, men det skyldes oftest, at den taktiske del her spiller en stor rolle, da man i nogle duatlons gerne må ligge på hjul af hinanden på cykeldelen.

2) Brug quick laces. Det er let at binde sine sko, men prøv at gøre det med en puls på over 180, så vil du forstå, hvorfor du skal bruge quick laces. Quick laces eller elastiksnørrebånd sparer dig for en masse tid. Du kan evt. også bruge 2 par løbesko, så du har et par stående i skiftezonen, som er parate til at du hopper i dem, når du har cyklet.

3) Lad være med at blær dig på cyklen. Ligesom det er vigtigt ikke at løbe for hårdt på 1. løbetur, så er det meget vigtigt at forstå, at kører du for hårdt på cyklen, så kommer du til at miste meget tid på 2. løbetur, og du vil ikke du lave den præstation, som du vil være glad og tilfreds med efter stævnet.

4) Tænk 5 min frem. Det er vigtigt, at du i stævnet tænker 5 minutter frem. Sørg for at at du har tænkt dine skifte igennem før du kommer til dem. Ud over at tænke dine skifte igennem, så er det også et god råd, at du forbereder dig på tekniske passager på ruten eller andre ting, som du før stævnet ved kommer til at udfordre dig.

5) Smil. Husk, jo mere træt du er, jo mere energi kan du hente ved at smile og søge at være glad og positiv. Du har trods alt selv tilmeldt dig, og der er ikke meget energi at hente i at løbe og tænke på hvor hårdt man synes man har det. Husk det er noget du gør for at have det sjovt 🙂

Happy racing!