Godt råd til den sidste træning frem mod dit hovedmål

juli 22, 2016

Af:oob

Kategori: Cycling

Anders Hjortlund Ironman Sweden 2013 1

Sommeren er over os.
Er du motionist og særlig triatlet, betyder det to ting:

  1. Du har tid til at træne, og det har du tænkt dig at udnytte.
  2. Dit hovedmål nærmer sig. Det, du har trænet efter i flere måneder, rykker tættere på.

Begge ting er gode muligheder for at gøre din form endnu bedre og blive endnu skarpere. Ligesom med alle andre muligheder, så er der nogle ting, du skal være opmærksom på.

Den største udfordring atleter kan løbe ind i, når de har ekstra tid til træning, og deres hovedmål nærmer sig er, at de kommer i tvivl om, hvornår de skal presse på i træningen, og hvornår de bør bakke af.

Hovedet bestemmer ikke, hvor træt du er

Det er let at føle, at “man skal” træne x antal timer eller kilometer, når man er tæt på sit hovedmål. Samtidig kan det virke ulogisk at skulle tage en hviledag, når nu man har tid til at træne.

De fleste har har normalt tidsmæssige udfordringer med at nå at kombinere al den træning, de gerne vil lave, med den faktiske tid, de har til rådighed i deres hverdag.
Derfor er de indstillet på at træne ekstra hårdt, når de har ferie.

Det giver jo for så vidt også rigtig godt mening, men det er nu engang ikke hovedet, der bestemmer, hvor træt man er.

Jo hårdere du træner, desto bedre skal du være til at slappe af

Hvis du følger vores blog, vil du sikkert huske at træning har tre faser:

Træning, hvile, respons.

Det er let kun at fokusere på, hvor meget man skal træne, men hvis dit mål ikke blot er at have en flot træningsdagbog, men også opnå formmæssig fremgang, er det rigtig vigtigt at huske, at jo hårdere du træner, desto bedre skal du være til at slappe af.

Lyt til din krop og stol på den.

Overstående er hverken nyt eller vanskeligt at forstå, men at indarbejde det i sin træning og respektere det, kan være meget vanskeligt.

Ud over at have den ekstra tid til træning, som kan give en lyst til at træne ekstra hårdt, kan de stævner, man skal deltage i, spille en et pus.

Som træner har vi en en tommelfingerregel: Jo tættere vi er på stævnet, desto mere ulogiske beslutninger vil atleter typisk tage.

I stedet for at lytte til sin krop og vide, hvornår man skal presse hårdt på, og hvornår man skal bakke af, så kan man let komme til at tænke:

“Stævnet er om to uger, så jeg skal bare komme i sving”.

Jeg kan godt forstå den tankegang, men desværre har jeg set utallige gange, at den stærke vilje og gode intentioner i perioder ofte er den værste modstander, man møder i sin vej på sit mål.

Lyt til din krop, stol på den, og er du i tvivl, så gør som din træner siger!

Happy training!