KASPER OUGAARD VED IRONMAN WALES- NÅR VEDHOLDENHED BETALER SIG

september 17, 2014

Af:oob

Kategori: Triathlon

Kasper Ougaard KMD Ironman Copenhagen 2013

I weekenden blev der kørt rigtig mange stævner, og OOB’ernes indsats og resultater var igen dybt imponerende og inspirerende.

Det blev til et hav af personlige rekorder, kvalifikationer til Ironman 70.3 World Championchip, topplaceringer og gode præstationer.

Bag hvert resultat ligger der forberedelse og en hård og målrettet indsats og derfor fortjener hver og en egentlig en seperat blog.
Det er dog ikke muligt, og derfor har vi valgt en af weekendernes præsationer ud, nemlig Kasper Ougaards samlet 8. plads ved Ironman Wales. 

Kasper Ougaard har trænet med os i nogle år, og var allerede en dygtig atlet, da han begyndte at træne med os.

Det blev ret hurtigt klart, at en top 10 placering i et internationalt ironman stævne var muligt for Kasper.

Kasper valgte, at hans træning skulle fungere i en begrænset tidsmæssig ramme, så han også havde tid til at udleve andre ambitioner i sit liv – lige i OOB ånden.

Typisk træner Kasper 11 timer om ugen. Det betyder ikke, at han træner let, men tidsmæssigt er det ikke en voldsom belastning, når man sammenligner Kaspers træningsmængde med hans resultater!

Kasper kørte i 2012 under 9 timer på en ironman, men siden da er det ikke lykkes 100% at omsætte forbedringerne i træning, til ironman distancen.

Kasper har har været vedholdende og tro mod sin prioritering af sin træning, og haft troen på, at hvis forbedringerne kommer i træningen, så vil resultater i stævner også følge.

I weekenden kom der et nyt højdepunkt for Kasper.

Samlet 8. plads ved Ironman Wales

Ikke blot finder vi det inspirerende, at Kasper formår dette niveau på hans nuværende træningsmængde, men især finder vi det flot, at Kasper har været vedholdende og fastholdt tro på sig selv.

På billedet kravler Kasper, som en noget slagen kriger, over målstregen til KMD Ironman Copenhagen 2013. I weekenden tog han revanche.

RESPEKT!

Tillkke Kasper OG tillykke til alle de andre OOB’ere der igen gjorde trænerne super stolte og beæret over at få lov at være en del af jeres træning.

Happy training!