MALLORCA SYNDROM

februar 10, 2015

Af:oob

Kategori: General

Vladimir Savic hometrainer Photo by Dragan Stojkic

Mallorca Syndrom er noget, som mange ivrige og ambitiøse motionister oplever hvert år.

Mallorca Syndrom er en betegnelse for hvad der sker, når man tidligt på året lader sig forblænde af sin iver og ambitioner og ryger i fuld fokus omkring sin træning alt for tidligt på året.

De fleste bruger 1. januar som en skæringsdato for, hvornår de indleder en mere målrettet indsats på deres ambitioner.

1. januar passer jo rigtig godt i de flestes hoveder, fordi her begynder en nyt kalenderår, og man føler der er “clean slate”.

Det primære problem med dette er, at der fra 1. januar og til de datoer, hvor de fleste ønsker at være i bedst form, faktisk er rigtig lang tid, og det intensiverede fokus i januar og februar kan let blive forstærket i takt med, at man føler formen bliver bedre og bedre.
Det betyder, at det kan være fristende at skrue op for både intensitet og varighed i sin træning, og det er fra denne beslutning, Mallorca Syndromet udspringer.

De som vælger at gå “all in” på træningen tidligt på sæsonen vil rykke sig formmæssigt, men det kommer ofte med en pris.

De, som følger denne strategi vil typisk ankomme til marts/april, hvor diverse træningslejre afholdes og føle sig fantastisk kørende, ja næsten umenneskelig godt kørende. Men de som har erfaring ved, at denne fornemmelse ikke kan holdes i flere måneder, og derfor er det oftest begyndere eller mindre rutineret atleter, der falder i denne fælde.

Resultatet er, at de efter endt træningslejr føler sig trætte og udbrændte. Når vi kommer til maj og juni, så kan de super motiverede atleter opleve, at træningen hænger dem lidt ud af halsen og de egentlig gerne bare vil have deres stævner overstået.

Da mange især tager til Mallorca, har fænomenet fået navnet Mallorca syndrom.

Det bedste råd er, at man skal være tålmodig og realistisk.
De fleste vil ikke kunne holde til mere en 8-12 uger med fuld fokuseret træning. Jo mere gennemtrænet du er, jo længere vil du kunne holde dette fokus.

Overstående betyder ikke, at du skal sløse med din træning i januar, februar og marts. Men blot, at du skal være realistisk omkring spørgsmålet:

“Kan jeg holde og intensivere mit nuværende fokus frem mod mit kommende stævne?”

Endvidere er det klogt at følge en træningsplan, som har en fornuftig opbygning i belastning, og som harmonerer med dine daglige rammer for træning.
En træner der kan forholde sig objektivt til din træning, er for mange også en rigtig god løsning for at sikre, at man er mest skarp når det gælder, og ikke oplever Mallorca syndromet i løbet af sæsonen!

Happy training!