MISTER DU FORMEN, NÅR DU ER SYG?

februar 20, 2015

Af:oob

Kategori: General

Kijavica-nazeb-prehlada-grip-prevencija-zimi-od-hladnoće

Den sidste uges tid har har mange OOB’ere skrevet til os, at de er blevet syge.

Hver eneste vinter er der perioder, hvor det synes som om, alle er syge. Disse dage er en af de perioder.

Hvis man er godt i gang med sin træning eller er i gang med en livsstilsomlægning, kan det være meget frustrerende at få et ufrivilligt afbræk i sit fokus.
Ud over at være sengeliggende og uoplagt er det almindeligt at føle, at man mister, hvad man har brugt de sidste uger og måneder på at opbygge.

Heldigvis er mange ting sjældent så dårlige, som de kan føles, og samtidig er der stort set aldrig noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Mister du formen, når du er syg?

Det kort svar er:

Ja, på kort sigt svækkes din form.

Er det et problem på langt sigt?

NEJ!

Jeg siger ofte: “Verdensmestre bliver også forkølede”.
Med det mener jeg, at det er ikke en forkølelse eller anden almindelig sygdom, der gør forskellen.

Faktisk er det at være syg helt og aldeles normalt.
Det gør det naturligvis ikke sjovt at være syg, men det er naturligt og derfor ej heller nogen grund til store bekymringer.

Nervøsiteten for at have mistet sin form er faktisk det, som kan skabe problemer, når du er syg

Det er let at blive nervøs over at miste sin form, og at man føler, man er nødt til at tvinge sig hurtigt igang efter at have været syg.
Det er faktisk her, at problemerne opstår, for det, at være syg, er som nævnt naturligt og noget, som rammer alle, men de, som går for tidligt i gang med træning efter at have været syge, tager en dum risiko for at skulle trækkes med efterveer fra sygdommen i en længere periode. I værste fald kan man blive syg igen.

Lad være at begå denne fejl.

Når du er syg, så hold dig i ro.
Er sygdomsforløbet unormalt, så opsøg din læge, og – dette er vigtigt – lyt til din læge!

Sørg for at have været feberfri i mindst 24 timer, før du begynder træning igen.

Læg stille og roligt ud i træningen. Glem alt om intensiteter, men tag den med ro.
Undgå at være i svømmehallen de første tre-tre dage efter endt sygdom.

Herefter er du klar til igen at træne, som du gjorde før sygdommen.
Du vil i løbet af få dage være tilbage på samme niveau. Ofte vil du opleve, at du har styrket fokus og motivation til træningen. Det er en af de fordele, der ofte er ved at have en ufrivillig pause.

Jeg håber, at du vil huske på disse råd, hvis du er syg, eller når du skulle blive det igen.

Happy training!