OVERTRÆNING: ØDELÆG IKKE DIT STÆVNE, FØR DET ER BEGYNDT

juli 22, 2014

Af:oob

Kategori: General

OOB Coach Thomas Rohde running KMD Challenge 2010

Løbere, cykelryttere og triatleter bruger disse uger på at træne og forfine formen frem mod deres mål for sæsonen.

Hos OOB Coaching træner mange triatleter. Mange af triatleterne træner frem mod årets store danske triatlonhøjdepunkt, nemlig KMD Ironman Copenhagen.

Det betyder, at de også træner hårdt disse uger. For mange af dem er det årets hårdeste træningsuger.

Netop disse uger er afgørende for, hvordan det kommer til at gå til stævnet. Netop fordi disse uger er vigtige, er det ekstra vigtigt, man er særlig opmærksom på, at den hårde træning ikke bliver for hård.

Guidelines til at undgå at din hårde træning, bliver for hård

  • Træn aldrig hårdere, end du føler, at du i løbet af 2-3 dage er frisk igen. Det er okay at være lidt træt i træningen i den hårdeste periode, men husk ikke at køre dig selv mere træt, end 2-3 lette dage kan få dig til at være oven på igen.
  • Form opbygges over en lang periode. Selvom den sidste periode er vigtig, så husk: det er bedre at være en smule undertrænet end en smule overtrænet.
  • Føler du dig træt, så hold øje med din hvilepuls. Er den forhøjet 5-10 slag, så være ekstra konservativ.
  • Har du brændende muskler i træningen flere dage i træk, skal du indlægge hvile i din træning.
  • Kan du mærke dit humør, og lyst til at være social, forsvinde, så vær opmærksom på, at du meget vel er ved at presse dig selv for hårdt. Lyst og motivation til træning og til at konkurrere hænger sammen med, hvor hårdt man presser sig selv.
  • Har du det sådan, at dit stævne blot skal overstås, så bak af i din træning og giv dig selv ro før stævnet. 
    Du får et bedre resultat, hvis du har mod på et stævne, end hvis du blot vil have det overstået – også selvom du ikke har fået trænet så meget,  som du måske havde planlagt.

Happy training!