ROAD TO KONA – MØD SVENDE MIKKELSEN

august 1, 2016

Af:oob

Kategori: Triathlon

1013573_693422644017446_1707884252_n

Når man umiddelbart møder Svende, tænker man “nå, men han er vel nok lige omkring de 30”, men kigger man godt efter, kan man godt se en enkelt rynke og et blik, der ulmer af erfaring. Og manden ER altså også fyldt 47, selv om fysikken, smilet og energien stadig er som en teenagers.

Svende er gift med Majbrith på 23. år og har to (som han selv siger) dejlige piger på 17 og 21 og har travlt i hverdagen med et job som salgschef for Akzonobel, hvor der lægges mange timer i det daglige.

Høj stabilitet i træningen er, ligesom for mange andre OOB’ere, nøglen til den flotte succes og resultater, som Svende har opnået. Man kan i sandhed sige, at både Majbrith og Svende er en omvandrende poster boy and girl af OOB Lifes slogan “Happier, Healthier, Stronger”

Hvordan begyndte du med målrettet træning? Har du altid været atlet?

Jeg begyndte målrettet min træning, efter at min hustru Majbrith havde været til en 1/6 kvinde-tri. Jeg blev vildt fascineret og besluttede mig for selv at prøve.

Men hvorfor have et mål med et mindre stævne? Hvorfor ikke bare springe ud i det og tage den hele distance?

Inden vi tog beslutningen om den hele distance, tog vi til Ironman Copenhagen 2014 som tilskuere for lige at tage en dyb indåndning og se, hvad det handlede om, men det gjorde mig helt klart, at det skulle være det. Jeg har aldrig været atlet, men har spillet fodbold hele livet og her på de lidt ældre dage døjet med skader og ømhed uger efter kampe, så det var også på tide at sadle om.

I september 2014 begyndte træningen til Ironman 2015. Løb, det kunne jeg allerede. Tidlgere havde jeg løbet flere halve og hele maratonløb. Cykling havde aldrig været over 10 km, og svømning var en endnu større udfordring, da jeg aldrig har kunnet svømme, så det var fra ingenting og kun fremad.

Hvorfor træner du med OOB Life?

Efter at have selvtrænet mange timer og hørt fra andre triatleter omkring deres træning måtte jeg erkende, at jeg ikke vidste, hvordan træningen skulle planlægges for at få optimal udbytte af det.
Jeg trænede efter vejr og vind og hele tiden den samme slags træning uden interval og noget mål for de forskellige trænignspas. Det virkede meget uoverskueligt at skulle blive klar til Ironman, og det var svært at få arbejde og træning til at hænge sammen. Jeg følte mig ret drænet! Derfor henvendte jeg mig til OOB Life, og hurtigt fik jeg styr på træningsmænde, balance i hverdagen og øget min motivation med min coach Thomas Rohde.

Hvad træner du hen imod i øjeblikket?

Træningen er i øjeblikket som første step i år den halve distance i Herning Billund Challenge som træning. Herefter gælder det Ironman Copenhagen som første delmål under 10 timer gerne hurtigere og imellem de fem bedste i min Age Group, som så kan give adgang til Kona. Det kræver målrettet og disiplineret træning, og det får jeg gennem OOB Life. Det giver mig tid til at fokusere mere på træningen i nuet.

Hvad er den bedste oplevelse, du har haft med træning og af at deltage i stævner?

Den fedeste oplevelse var at løbe over målstregen i Ironman Copenhagen og høre i højttaleren “YOU ARE AN IRONMAN”. I dét øjeblik vidste jeg, at jeg havde sgu gjort det, fucking sejt, og målet var nået, efter en lang og hård træning. 10:12.48 stod uret på, og det gav mig mod på mere, jeg ville gøre det bedre, og næste mål er nu Kona!

Som ekstra bonus kan Majbrith og jeg dele oplevelserne mellem os, støtte hinanden selv i de sure timer, og det har givet os styrke og troen på at intet er umuligt.

Hvilke tre råd er de bedste, du kan give videre til andre fra din personlige erfaring med træning og stævner?

Træn med omhu og ikke efter, hvad andre siger, men følg den plan OOB Life har lagt for dagen. Del og tænk på de positive ting, det giver styrke selv i det meste sure træningsvejr.

Happy Training