SÅDAN KOMMER DU I GANG MED DIN IRONMAN TRÆNING EFTER SYGDOM

februar 16, 2017

Af:oob

Kategori: Triathlon

Hvordan kommer du i gang med din ironman træning efter sygdom?

Måske har du allerede læst vores artikel omkring hvordan lidt almindelig sygdom og snue faktisk ikke ødelægger din gode formkurve?
Og helt rigtigt – det er faktisk slet ikke så slemt endda og oftest er det kroppens måde at signalere at den lige har brug for et break.

Har du været ramt af feber, forkølelse og anden sygdom?
Har ikke kunne træne  i nogle dage?

Kender du at have det  således:

  • Jeg har dårlig samvittighed over ikke at have fået trænet
  • Jeg bør få samlet alt det op jeg ikke har nået – jeg må træne mere den næste tid
  • Jeg føler mig stadig noget slatten, jeg er ikke 100% OK
  • Min form er blevet ringere

Som skrevet i den seneste blog, så er det vigtigt ikke at starte træningen op, før du er 100% klar igen.
Der vil oftest gå i hvert fald 24 timer, efter at du er feberfri, før kroppen vil kunne kapere reel træning.

Forsøg ikke at “indhente” det tabte 

Træner du hårdt under sygdom eller lige efter, vil det oftest bare have en negativ effekt og dit sygdomsforløb vil oftest blive længere.
Lad i stedet kroppen få den nødvendige hvile.
Undgå bestemt at “samle træning op”, som du ikke har nået under sygdommen.  Forsæt stille og roligt med din træningsplan.

Hos OOB Life rådgiver vi vores atleter I hvordan deres plan bør tilpasses umiddelbart efter sygdom. Vi sikrer at den gode formkurve forsætter.

Brug et par træningspas til at komme tilbage i træningen

Tag den med ro i en 2-3 dage. Kroppen føles måske frisk og benene er klar til at give den gas. Vent gerne 2 -3 dage før du igen presser hårdt på i din træning.

Tager du den med ro under og lige efter din sygdom, så vil den ufrivillige pause hjælpe dig med at have fornyet fokus og motivation i træningen. Udnyt det.
Oftests vil du indenfor en uge,  være på samme niveau som før, men med en masse ny motivation for at træne stabilt og positivt motiveret.

Happy training!