Test dig selv og bliv en bedre løber! Tag en OOB 5 x 1 km løbetest!

december 5, 2016

Af:oob

Kategori: Running

event-image

For at blive en bedre løber er det vigtigt at kende ens aktuelle løbeform!
Tests er dog ofte noget de fleste frygter, da de oftest forbindes med pinsler der er skærsilden værdig.
Vi har hos OOB lavet en 5 x 1 km løbetest, som kan give dig indsigt i din aktuelle løbeform og give dig korrekte træningszoner til din træning.

Hvorfor er det en god ide at tage en løbetest?
Har du nødvendigvis brug for en dyr test med en masse udstyr for at få præcis indsigt i din løbeform?
Hvordan kan det at tage en løbetest gøre dig til en bedre løber?

Hvorfor overhovedet tage en løbetest?

Struktureret løbetræning består af 3 elementer:

  1. Træningens varighed.
  2. Intensitet i træningen.
  3. Hyppighed af træninger.

Det er disse 3 parametre der skal styres, hvis du ønsker at have formfremgang.

Det element der oftest giver udfordringer er hvor intensivt man skal træne, altså hvor hårdt du bør presse dig selv i træningen.

Træner du for intenst risikerer du skader eller du bliver overtrænet,  træner du for let, så bruger du ikke din træning til at få den fremgang du ønsker. 
Grundlæggende bør du indarbejde 2 elementer i din løbetræning, hvis du ønsker at forbedre dit løbeniveau.

  1. Klar indsigt i dine intensitetszoner.
  2. Delmål der sikre at du får løbende forbedringer i din træning.

En løbetest vil kunne give dig begge!

Training is testing, testing is training

Et af vores grundprincipper i vores programmer er at løberen altid ved om han / hun bliver bedre af vores træning.
Det betyder at vi løbende har løbetests i vores programmer.
Løbetests skal give en klar indsigt i en løbers aktuelle form samt være tilstrækkelig præcis til at danne grundlag for udarbejdelse af træningszoner.
Samtidig skal de mentalt ikke være så udfordrende, at man ikke føler man kan overskue det i en almindelig travl hverdag.

Tag en 5 x 1 km løbetest

Der findes flere måder at lave en løbetest på.
Vi har i OOB life udviklet nogle forskellige tests, der giver god indsigt i løberens aktuelle form og som er let at indarbejde i træningen.

Sådan tager du testen

Varm op i 10 -15 minutter. Inkluder nogle stigningsløb og sørg for at føler dig varm og klar til at begynde testen.

Løb 5 x 1 km på en flad rute.
Du holder 90 sek pause mellem hvert interval. Det er vigtigt du er præcis omkring pauserne.
Noter hver 1 km tid.

Efter testen er det vigtigt du husker en rolig nedvarmning.

Vil du have dine løbezoner?

Du behøver ikke træne med os for at få vores løbezoner.
Hvis du har lavet testen, så send dine tider til: info@ooblife.com og vi vil sende dig nogle zoner, som du kan bruge til din træning.

Happy training!