Træningstræhed: Føler du dig udbrændt af din træning?

februar 28, 2017

Af: oob

Kategori: General

Fra tid til anden rammer træningstræthed og lav motivation alle!

Kender du denne situation?

Du elsker normalt at træne, men på det seneste er din træning begyndt at hænge dig ud af halsen.
I stedet for at se frem til at træne, er træningen blevet en sur pligt, der blot skal overståes.

Du er ikke pludselig begyndt at hade at træne!

Stort set alle, der elsker at træne, har oplevet, at træningen er blevet en sur pligt! Det betyder dog ikke, at du er begyndt at hade at træne!

For at forstå, hvorfor det sker, skal du forstå, hvad træning er.

Det  handler ikke kun om sved på panden

Træning består af 3 elementer:

Træning + hvile = formtilpasning.

For at opnå formfremgang handler det om at balancere disse 3 elementer.
Blot at kaste en masse timer i træningen er ikke nok.
Det betyder, at der efter en træning skal indlægges hvile for at få formfremgang.

Hvis du træner for meget eller for lidt i forhold til den hvile, du indlægger, vil du ikke opnå dem fremgang, du ønsker.

Træningstræthed mærkes ikke kun i dine muskler

Har du haft en periode, hvor du har trænet og presset dig for hårdt, så vil det ikke kun være dine muskler, der er trætte, din motivation vil også falde.
Krop og sind hænger sammen!

OOB life’s gyldne regel

Oplever du lav motivation, kan det være naturligt at forsøge at løse “problemet” med at presse hårdere på.
Som overstående forhåbentlig beskriver, er det en meget dårlig løsning. Det vil nemlig blot føre til øget træthed – og i sidste ende lavere motivation og dårligere performance i din træning.

Hos OOB life har vi en gylden regel vi beder OOB’erne følge:

Aldrig mere træt end 3 rolige dage kan gøre dig frisk igen

Overholder du denne enkelte regel og tager de rolige dage, når du føler behov, vil du ikke opleve, at din motivation daler. I stedet kan du træne godt og kontinuerligt og nede fremgang i din træning.

Happy training!